Stevns Outdoor

Vi samler et outdoornetværk på tværs af hele Stevns. Din forening, klub eller virksomhed kan også være med.

Hvad er Stevns Outdoor?

Stevns Outdoor er visionen om at gøre Stevns til det sted, man tager hen, flytter hen og besøger, når man vil være aktiv udendørs. Stevns skal være spækket med en bred pallette af fede outdoor-aktiviteter fordelt over hele kommunen. Projektet er støttet af LAG-midler og drives af Stevns Erhvervsråd og Region Sjælland.

Har du en idé til det fede outdoor-sted og hvilke aktiviteter der virkelig kan tiltrække folk?
Stevns Outdoor skal skabe flere oplevelser for borgere, friluftsgæster og naturturister, og samtidig skal der skabes virksomheder og arbejdspladser inden for friluft- og outdoorlivet i Stevns.

Og vi vil gerne gøre det sammen med sportsforeninger, klubber, virksomheder, forsamlingshuse, borgergrupper og andre aktive med gode idéer. Sammen skal vi udvikle og realisere aktiviteterne, så alle får glæde af dem.

Hvem kan være med:

  • Idrætsforeninger og klubber mv., som gerne vil have flere aktiviteter, som de evt. også kan tjene nogle penge til klubkassen på.
  • Virksomheder, der lever af at tilbyde aktiviteter og oplevelser inden for aktiv fritid, aktiv turisme, sport, outdoor mv., og som vil have flere aktiviteter de kan tjene penge på.
  • Borgerforeninger mv. i byerne og landsbyerne, som gerne vil have outdooraktiviteter til deres landsby/by.
  • Forsamlingshuse og klubhuse mv., som gerne vil have flere aktiviteter i og omkring husene, som også kan give et afkast til huset/klubben.
  • Udviklingsorienterede aktører, som kan se potentialet for Stevns i denne sammenhæng, og som vil være med til at sikre, at projektet bliver godt, og at de involverende aktører får gevinst at indsatsen.

Det kan du gøre for at være med

Mød op til kickoff og hør mere eller giv dit bud på de gode outdoor aktiviteter i Stevns.
Kickoff bliver afholdt så snart det bliver forsvarligt i forhold til den aktuelle coronasituation.

Dato for kickoff bliver meldt ud her, i vores nyhedsbrev samt på sociale medier. Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her, så er du altid opdateret.