Stevns Erhvervsråd
Stevns Erhvervsråd
Stevns Erhvervsråd
phones ad code
Authors Posts by Kathrine Kellberg

Kathrine Kellberg

4 POSTS 0 COMMENTS

Det helt store ord er FRIHED

Signe Pedersen er kun afhængig af en god internetforbindelse, når hun løser opgaver for sine kunder.

Signe Pedersen har altid forsvoret, at hun skulle springe ud som selvstændig. Men et ønske om et arbejdsliv med mere frihed og selvbestemmelse ændrede på drømmene. Signe står derfor i dag som stifter og ejer af konsulentvirksomheden Signe P Freelance, der tilbyder hjælp indenfor markedsføring og sociale medierOg valget om et liv som selvstændig, har skabt luft under vingerne 

Signe Pedersen er oprindeligt fra Køge, men har boet i København størstedelen af sit liv. Samtidig har Signe haft en eventyrlyst, der har ført hende til et udlandsophold på tre måneder i Indien og 13 måneder i England. Men hendes drømme for fremtiden har stilet mod natur og frisk vind – begge dele har Signe fundet på Stevns. 

– Det var et halvt tilfælde, at jeg endte på Stevns. Jeg havde gået med tanken om at flytte ud på landet, og længere væk fra byen end i den kolonihave, som jeg nu havde i Glostrup. Det var ikke bøhlands-agtigt nok, forklarer Signe med et smil på læben, og fortsætter. 

– Sideløbende med at jeg gik med tanken om at flytte på landet, var min søster og svoger i gang med at kigge efter mere plads, end de havde i deres gamle lejlighed i Værløse. Min svoger kommer hernede fra, så de havde længe kigget mod Stevns. Så faldt de over et hus, hvor der oven i købet var mulighed for, at jeg kunne flytte ind i et hus lige ved siden af. Så det var lidt en heldig tilfældighed, at det var Stevns, der fik lov til at dække mit ønske om at komme længere ud på landet og tættere på naturen. 

Et arbejdsliv med frihed 

Med en baggrund som kontorassistent og et arbejdsliv der var præget af faste og ufleksible arbejdstider, søgte Signe mod nye muligheder. Som hun selv forklarer det, så var det helt store ord frihed – og det var frihedender kom til at spille en afgørende rolle for hendes nye arbejdsliv.  

– Det var et ønske om frihed, muligheden for at sætte egne rammer og for at kunne komme ud og gå en tur i løbet af dagen med min hund. Så kan jeg arbejde videre bagefter eller om søndagen, hvis jeg vil det. Og det er ikke bøvlet med overarbejde, og chefer der skal godkende migfastslår Signe.  

Signes arbejde som iværksætter består af at hjælpe mindre virksomheder med at navigere i og administrere sociale medier og markedsføring, for at skabe leads, kunder og salg. Essensen af Signe P Freelance er afavne de forskellige behov, der eksisterer hos de mange mulige kunder. Nogle kunder har brug for fuld support og gennemførsel af markedsføringen, mens andre måske kun har brug for rådgivning og sparring.  

Den type virksomhed som Signe har stablet på benene, giver hende frihed og ikke mindst muligheden for selv at opstille de rammer, som passer hende.  

– Jeg kan ligesom stille mine egne rammer for, hvordan og hvornår jeg gerne vil arbejde. Det er den der frihedsfølelse. Det er netop ligegyldigt, om jeg sidder inde i København og arbejder, eller om jeg sidder herude i et lille hus tæt på skoven. Måske jeg tager en måned til Sverige eller til en hytte i Borneo. Jeg er ikke længere bundet til en bestemt lokation, fortæller en glad Signe.  

En støttende hånd 

Når man springer ud som iværksætter, har det for langt de fleste stor betydning, at man kan få hjælp og sparring udefra, forklarer Signe, der selv har opsøgt hjælp. Først i København og derefter på Stevns, og det er derfor svært at undgå at sammenligne de to oplevelser.  

– Jeg kan ikke lade være med at sammenligne Stevns med min oplevelse som selvstændig i København. Det var noget mere ensomt i København. De havde jo kurser og tilbud, men det er så stort, og der er så mange mennesker, så det bliver bare noget helt andet. Hernede kan vi nå hinanden meget bedre. Så jeg synes, at det er langt sjovere at være selvstændig på Stevns end i København, forklarer Signe.  

Oplevelsen har for Signe været langt mere personlig og indlevende på Stevns. Det skyldes i særdeleshed den hjælp, som Signe har fået af Stevns Erhvervsråd, der har understøttet iværksætterdrømmene med formidling af kontakt til relevante aktørerDerudover har Stevns Erhvervsråd bistået med blandt andet sparring omkring, hvordan Signe P Freelance kunne sætte ordentligt gang i virksomheden 

– Jeg har fået nogle kontakter igennem Erhvervsrådet, som har givet mig et netværk, jeg overhovedet ikke vil undvære. Erhvervsrådet giver nogle muligheder for at binde mange dele sammen i iværksætterlivet. Jeg synes for eksempel, at det har været spændende at opleve erhvervspriserne, og se hvordan både Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune støtter op om erhvervslivet. 

Iværksætterdrømme og et godt netværk 

Drømmen om mere frihed var afgørende for Signe, da hun sprang ud som selvstændig. Og selv om hun havde forsvoret, at hun aldrig skulle gå den vej, så har det vist sig at være det helt rigtige valg.  

– Da jeg begyndte at opsøge denne her frihedsfølelse, følte jeg, at der åbnede sig et parallelunivers. Jeg har lidt haft det sådan, at hvor har det her været hele mit liv? Hvorfor har jeg ikke vidst, at der var de her muligheder? Altså det her med at kunne tjene penge, bare ved at have en internetforbindelse – det er jo for sindssygt, at det kan lade sig gøre, fortæller en storsmilende Signe.  

Det gode netværk kommer ikke af sig selv. Og det har overrasket Signe, hvor meget et godt netværk egentlig betyder. Da Signe var bosat i København, og startede op som selvstændig, var det ikke med et netværk af andre selvstændige i ryggen. Men i takt med at Signe flyttede til Stevns, og byggede videre på sin iværksætterdrøm, blev hun samtidig opmærksom på, hvad det gode netværk betyder.  

– Jeg har hurtigt fået nogle forbindelser til nogen, som jeg kan dele mit selvstændige liv med. Det var egentlig ikke et behov, jeg tænkte, at jeg havde. Men det gør godt nok meget, for det er noget af et eventyr, man er på, når man starter som selvstændig, afslutter Signe.  

 

Er du blevet nysgerrig på Signe P Freelance, kan du læse mere her

Går du selv med iværksætterdrømme, og har brug for sparring så kontakt Stevns Erhvervsråd

 

Stevns byder både på gode rammer for virksomheden og familien

Mikkel William Mahler har hurtigt fundet de gode cykelruter på Stevns

Med en opvækst i Karise, boede Mikkel William Mahler de første 25 år af sit liv i Stevns. Men da Mikkel bliver færdiguddannet, tager karrieren fart, og Mikkel ender i München, hvor han arbejder som sælger for Vipp. Efter 10 år i Tyskland trækker Danmark i Mikkel, og sammen med sin kæreste flytter de først til København, og efter tre år køber de hus i Vallø.  

Det er svært at sige Mikkel William Mahlers navn uden at kigge på den karriere, han gennem årene har stablet på benene. Hans karriere har nemlig på mange måder formet ham, til den person han er i dag. Da Mikkel bliver uddannet som markedsføringsøkonom, får han job bag et skrivebord – men Mikkel finder hurtigt ud af, at han savner de menneskelige relationer, og går derfor benhårdt efter at arbejde med salg og kunderelationer.  

– Ret hurtigt kunne jeg fornemme på mig selv, at jeg ikke havde nok kundekontakt eller kontakt med mennesker i det hele taget. Jeg havde rigtig meget med vores sælgere at gøre, og støttede dem i hele Skandinavien med marketingaktiviteter. En dag slog det mig, at hvis der kom en fragtmand eller en for at fylde kaffemaskinen op, så var jeg ude i receptionen lige med det samme. Så på et tidspunkt tænkte jeg: “Jeg skal altså være i salg”, forklarer Mikkel. 

Mikkel skiftede derfor retning i sin karriere, og endte som sælger for den danske virksomhed Vipp. Først med fokus på Schweiz og Holland, og senere med Tyskland som hovedfokus. I begyndelsen havde Mikkel omkring 200 rejsedage i Tyskland, og da virksomheden besluttede at investere mere i det tyske marked, flyttede Mikkel til München.  

– De første 14 dage havde jeg rigtig meget hjemve, men derefter der vippede den bare over, og så følte jeg mig hjemme. Det endte med at jeg blev der i over 10 år, forklarer Mikkel og fortsætter.  

– Det har i den grad været med til at præge mig – at flytte til Tyskland, integrere mig og falde til. I løbet af de 10 år tænkte jeg mange gange, at jeg ikke ville komme tilbage til Danmark og da slet ikke til Stevns. Men jeg kom på andre tanker, da jeg fik min familie, fortæller Mikkel med et smil på læben. 

Fleksibel og flytbar virksomhed  

Gennem de senere år har Mikkel arbejdet som selvstændig. Først etablerede han en tysk virksomhed, der hjalp danske designervirksomheder ind på det tyske marked. Men da Mikkel og Louise flytter tilbage til Danmark, stopper han virksomheden.  

– Så da jeg kom hjem, tænkte jeg, at nu vender jeg bøtten om. Jeg var rigtig ked af, hvis jeg skulle miste forbindelsen til Tyskland, og hvis jeg skulle miste sproget. Så jeg tænkte, hvis jeg på en eller anden måde laver noget, hvor jeg kan beholde relationen til Tyskland, så kan jeg bibeholde de ting jeg har nu.  

Derefter kaster Mikkel boldene op i luften, og starter et nyt selvstændigt eventyr, hvor han kombinerer sin passion for cykling og sin faglighed og erfaring med salg. Det gør han med virksomheden Cyclingpeople. 

– Det udviklede sig stille og roligt. Så i dag er Cyclingpeople egentlig en slags paraply, og inde under den paraply, er der forskellige brands indenfor sko, hjelme, briller, cykeltøj, strømper, hjemmetræneren og så videre. De kommer fra Tyskland, og ja faktisk fra hele Europa. Så det er blevet et lille internationalt agentur, fortæller Mikkel.

De brands som Cyclingpeople arbejder med er highend og eksklusive. Kerneessensen har været at skabe et miks mellem brands med volumen og feinschmeckeri – et miks som Mikkel synes er sjovt og spændende at arbejde med.  

Virksomhedens forretningsmodel var i begyndelsen baseret på webshop til B2C og salg til B2B. Men efter en periode valgte Mikkel at gå målrettet efter at drive sin virksomhed med salg til B2B. På den måde fjernede han det ekstra arbejde, der ligger i at sende ud til private kunder, og kunne derved fokusere på at bygge en forretning op med volumen med salg til B2B kunder.  

Flytningen til Stevns har været med til at nedbryde en logistikmæssig barriere. Samtidig giver placeringen Mikkel en bedre mulighed for at pleje sine kunder på Stevns, da han nu er tættere på dem. Grundlæggende beskriver Mikkel Cyclingpeople som en utrolig flytbar og fleksibel virksomhed, der skaber muligheder og frihed i hverdagen.  

– Jeg kan ikke se nogen udfordringer ved at være iværksætter på Stevns, i forhold til andre steder. Derudover er det positivt at min husleje er blevet billigere. Jeg havde for eksempel ikke tidligere et showroom. Nu er showroomet med til at gøre mig til en mere spændende samarbejdspartner for potentielle brands, fortæller Mikkel.   

Karriere og familieliv  

Da Mikkel og hans kæreste Louise flyttede tilbage til Danmark, landte de i første omgang i en lejelejlighed på Sluseholmen. Parret boede i lejligheden i tre år og fandt i mellemtiden ud af, at de gerne ville blive i Danmark. Og da Mikkel og Louise oprindeligt kommer fra henholdsvis Karise og Køge, faldt det dem naturligt at kigge på hus på Stevns, så de kunne komme tættere på deres familier. Samtidig har de en drøm om at give deres datter Hannah en opvækst tæt på naturen, som de selv har haft. 

Der er ingen tvivl om, at karrieren har været vigtig for Mikkel. Men efter at han sammen med sin kæreste Louise har fået datteren Hannah, er familielivet blevet et vigtigt omdrejningspunkt. Mikkel har derfor skabt en god balance mellem sin karriere som selvstændig og sin rolle som far.  

– Vi har en lille datter Hannah på tre år, og hun fylder rigtig meget – på den gode måde. Og når nu man er selvstændig som jeg er, så er jeg rigtig fleksibel. Så jeg tager mig rigtig meget af Hannah i dagligdagen. Min kæreste arbejder i marketing i Coop, og har et andet arbejdsliv end jeg har. Hun har ofte længere arbejdsdage, og da jeg arbejder hjemmefra, er der en større fleksibilitet der, fortæller Mikkel og fortsætter.  

– Når jeg derfor ser, hvad vi får ud af at være flyttet til Stevns – at være tæt på familien, fleksibilitet og tæt på naturen, så giver det hele bare så meget mening, afslutter Mikkel med et smil. 

Cyclingpeople er agentur for KaskKoo, SuplestFingerscrossed, MalojaGobik

Edelsten Bikes og Maloja i Danmark.  

Læs mere om Cyclingpeople 

Motivation og lyst skaber spændende tiltag på Stevns

Kim Matzen har gennem tiden afviklet flere tangoevents

Med en opvækst i Sønderjylland og en flytning til København, havde Kim Matzen ikke forudset, at han skulle købe hus på Stevns. Men et restaureringsprojekt af et hus i Tommestrup, viste sig at blive langt mere end blot en investering. Kim har nemlig forelsket sig i området, og alt hvad det tilbyder. I dag er Kim derfor drevet af at bidrage med kulturelle oplevelser til Stevns. 

Kim Matzen voksede op på en gård i Sønderjylland, uddannede sig som elektriker og senere hen uddanner han sig som bassist ved musikkonservatoriet. Den erhvervsmæssige baggrund favner bredt, men har alt sammen en forbindelse til kunst og kultur. Kim har blandt andet arbejdet mange år som lydtekniker, haft sit eget lydstudie og som projektleder på forskellige store events, konferencer og festivaler.

– Efter at have arbejdet med lyd og som projektleder i en del år, så endte jeg med at danse argentinsk tango. Jeg har lavet en danseskole, hvor jeg underviser i argentinsk tango, fortæller en smilende Kim.

Men Kims tilhørsforhold til Stevns, begyndte først, da han for syv år siden købte og forelskede sig i et kridtstenshus i Tommestrup.

– For cirka syv år siden købte jeg et lille kridtstenshus i Tommestrup. Det var egentlig meningen, at det blot skulle være et restaureringsprojekt, der blot skulle sælges igen. Men jeg blev simpelthen så glad for at være hernede, og selvom jeg synes, at jeg er sådan en rolig og afbalanceret person, så sank skulderne bare 1,5 centimeter, hver gang jeg kom herned. Og jeg tænkte, det vil jeg aldrig af med. Det kan jeg simpelthen ikke, forklarer Kim og fortsætter.

– Jeg er gået all-in på hele ideen om kridtsten, og synes, at det er sådan et fascinerende materiale. Jeg er stadig i gang med at renovere huset, men jeg gør alt, hvad jeg kan, for at få kridtstenene frem. Så alle ydervægge og indervægge der står kridtstenene helt rå. Så det er en ret speciel oplevelse.

Kulturdrømme for Stevns 

Da Kim købte huset i Tommestrup, opdagede han også, hvordan han kunne bidrage med kultur og oplevelser på Stevns. Hans hoved kredser derfor om rigtig mange ideer, og det er kun få af dem, som han allerede har sat i gang. Kim ser et kæmpe potentiale af kultur- og oplevelsesmuligheder af høj kvalitet for Stevns, og for ham handler det ikke kun om hans egne ideer.

– Det handler ikke kun om at få solen til at skinne på os, og de her arrangementer, men om at få tændt den lampe, som lyser på hele Stevns. Hvis der er noget, der er fedt, så er det folks motivation for at samarbejde her på Stevns, forklarer en smilende Kim, og fortsætter.

– Det første event jeg har lavet, er jo sammen med Hotel Klinten. Det hedder Dans & Gourmet, og går virkelig godt. Nu er der selvfølgelig lige et Corona benspænd, som gør at vi nok må flytte lidt rundt på det. Men fra at være noget, vi skulle afprøve, og hvis det lykkedes, så var det helt vildt godt – til at være udsolgt på virkelig kort tid, var virkelig fedt.

Kerneessensen for de tiltag som Kim arbejder med, er at tiltrække folk udefra og vise dem, hvad Stevns kan tilbyde. Men samtidig er det vigtigt for Kim, at tiltagene også appellerer til de lokale. Og netop de lokale har allerede vist en overvældende opbakning.

– Jeg fortalte om arrangementet Dans & Gourmet til mit tangohold, og de reagerede med, at det hurtigt ville blive udsolgt, når nu der kun var plads til 12 par. Da jeg kom hjem, lå de første tilmeldinger der allerede. Og det er fra folk som bor lokalt. Det er virkelig fedt!

Et vildt eventyr med helt nye højder 

For Kim handler det ikke blot om kultur. Kultur er oplevelser, og med den person som han er, så vil han gerne hæve tingene til et højt niveau. Kim beskriver, at det er afgørende for ham, at der skabes et sammenspil mellem alle elementer i et arrangement. Det handler derfor ikke kun om kunstnerisk kvalitet, men i lige så høj grad om afviklingen. Fællesnævneren er, som Kim beskriver det, at alt skal helt op på øverste hylde.

Eventafvikling

I sin afklaring omkring kulturtilbud på Stevns, og hvordan disse kan realiseres, får Kim hjælp fra Seniorerhvervskonsulent i Turisme Johan Bache.

– Jeg har kontakt med Johan, og det har været overraskende godt. Han kom simpelthen med så mange brugbare inputs i løbet af ingen tid. Så jeg blev virkelig opløftet af det. Johan kom jo også med en masse viden og erfaring, som jeg ikke har. Så mange af mine mavefornemmelser, gjorde han meget mere konkrete. Han gav mig også en tro på, at jeg kan lykkes med det, som jeg gerne vil.

For nuværende beskriver Kim sin organisation, som verdens mindste. Den består nemlig kun af ham selv. Derfor støtter Kim sig op af sit netværk, som i høj grad udgøres af kreative ildsjæle, der kan skubbe hans ideer i anderledes og spændende retninger. Samtidig brænder Kim for at samarbejde med andre, og ser det kun som en fordel.

– Der hvor jeg kan komme med noget, og en anden kommer med noget – det er der vi får løftet det til noget, som ingen kan gøre selv, afslutter Kim smilende.

Læs mere om fremtidige events her

 

Livet som selvstændig har givet plads til frihed

Stine Helt Næser er kommet godt fra start med Salon Ro i Strøby Egede

Med en opvækst i Nordjylland og en karriere som frisør i København, lå det ikke i kortene, at Stine Helt Næser skulle bosætte sig og blive selvstændig på Stevns. Men en drøm om mere frihed såede et frø om et selvstændigt erhvervsliv for Stine.  

Da Stine Helt Næser blev udlært frisør i Sindal uden for Frederikshavn i Nordjylland, forventede hun ikke, at hun ville ende som selvstændig frisør i Strøby Egede – Stine kendte nemlig slet ikke til denne naturskønne del af landet endnu.

Efter at Stine og hendes familie flyttede fra Valby til Strøby Egede, begyndte drømmen om at bliveselvstændig at rumstere i Stine. Og efter en snak med mødregruppen og en tur rundt i lokalområdet blev Stine bekræftet i, at hendes drøm kunne blive til virkelighed.

– Jeg snakkede med min mødregruppe, som alle mente, at der godt kunne være et behov for sådan en som mig her i Strøby Egede. Samtidig snuste jeg rundt omkring og kunne høre, at mange kørte til Køge og måske endda København for at gå til deres frisør.

Væbnet med flyers og en støttende svigermor, gik Stine op og ned af vejene i Strøby Egede. Hun vidste, at det var vigtigt, at de lokale fik kendskab til den nye frisørsalon i byen. Stine fik derfor en altoverskyggende hjælp fra sin familie. En hjælp som Stine beskriver som afgørende for, at Salon Ro eksisterer den dag i dag.

Stine har foruden de fysiske flyers haft et stort fokus på at være tilgængelig på nettet og på de sociale medier. Disse er nemlig vigtige redskaber i arbejdet med at kommunikere ud til potentielle kunder.

Drømmen om ro 

Navnet på frisørsalonen var ingen tilfældighed. Stine spurgte nemlig sig selv, hvad hun ville med salonen, og hvilken oplevelse kunderne skulle have. Svaret fandt hun, da hun kiggede på, hvorfor hun og familien var flyttet til Stevns.

– Altså hvad man gerne vil give videre, er også tit det, man måske selv har brug for. Og så stillede jeg mig selv spørgsmålet: Hvad var det egentlig for mig at flytte herned? Det er faktisk ro. Stevns har givet mig ro, forklarer Stine.

Salon Ro tilbyder derfor, som navnet antyder, ro. Der skal være tid til den enkelte kunde og tid til selvforkælelse – det skal være en helhedsoplevelse som Stine beskriver det. Stines passion for at skabe gode nærværende rammer for kunderne har sat sit spor i kalenderen. Siden åbningen af Salon Ro er det nemlig gået rigtig godt.

– Jeg er simpelthen så privilegeret, at hver dag fra jeg åbnede, har der ikke været mange huller i kalenderen. Det er helt klart lokale, men jeg har også stadig kunder der kommer fra Valby. Det er jo så fantastisk – så bliver man virkelig glad ikke, beskriver en tydeligt begejstret Stine.

Lokal opbakning 

Ifølge Stine findes der en helt særlig stemning i Strøby Egede, hvor de lokale hjælper hinanden både privat og som erhvervsdrivende. Det betyder blandt andet, at der handles lokalt, at man køber sin kaffe i den lokale café og at man bliver klippet af den lokale frisør. På den måde hjælper vi hinanden, og holder samtidig byen aktiv, forklarer Stine.

Den lokale opbakning har ikke været til at tage fejl af for Salon Ro. Den har været stor, rigtig stor,som Stine fortæller det. Samtidig oplever Stine at kunderne, er rigtig gode til at fortælle om deres erfaringer med Salon Ro. Det sker blandt andet, at Stine stolt kan læse hendes navn i kommentarsporet på Facebook, når nogle efterspørger en dygtig frisør. Og det varmer Stines hjerte, når hun kan læse, at hendes arbejde betyder noget.

En hjælpende hånd 

Da drømmen om Salon Ro skulle føres ud i livet, stod Stine med en række spørgsmål om blandt andet erhverv på egen matrikel og økonomi. Stine opsøgte derfor Stevns Erhvervsråd, hvor hun fik en hjælpende hånd.

– Jeg var ude til et fællesmøde, hvor vi snakkede om opstart, moms og virksomhedstype. Så jeg synes, at det var rart med det som et sikkerhedsnet, forklarer Stine.

Samtidig modtog Stine individuel sparring fra Iværksætter- og Virksomhedskonsulent Jesper Yde Knudsen fra Stevns Erhvervsråd.

– Jeg havde nogle møder med Jesper, hvor han kom herhjem. Og det gav sådan en tryg opstart, at jeg ligesom havde den her livslinje, som jeg kunne ringe til. Og samtidig en der troede på én, og bekræftede mig i, at det var en god idé.

Arrangementer

Wed 26

Raketvækst – intensiv udvikling til dig og din virksomhed

26. May kl. 08:00 - 28. May kl. 17:00
Tue 15
Se flere

Nye medlemmer