10-års jubilæum

Vi fejrer 10-års jubilæum i Stevns Erhvervsråd onsdag d. 6. oktober kl. 13-17 i Tinghuset. Kom og vær med til åbent hus.

Den 6. oktober er det 10 år siden, en gruppe erhvervsfolk i Stevns gik sammen om at stifte Stevns Erhvervsråd. Rådet skulle fremme erhvervslivet i Stevns og være med til at sætte dagsordenen på erhvervsområdet.
Igennem årene har Stevns Erhvervsråd hjulpet mange virksomheder, både nystartede og etablerede. Vi har skabt netværk, nye muligheder for samarbejder, holdt foredrag, workshop og arbejdet strategisk på at skabe gode solide rammevilkår for erhvervslivet.

Alt det fejrer vi d. 6. oktober kl. 13-17 når vi holder Åbent Hus i Tinghuset, Algade 8, Store Heddinge.

Gennem hele dagen vil der løbende være underholdende og festlige indslag, lidt godt til ganen og maven samt mulighed for at hilse på sekretariatet i Erhvervsrådet.

Vi glæder os til at se jer og fejre erhvervslivet i Stevns.

Program

Kl. 13:00     Velkommen – dørene åbnes

Kasper fra Brew & Co. skænker et udvalg af øl, hertil vin og vand.
Frants fra From Italy sørger for en let anretning af italienske specialiteter.
Karisebageren har stået for noget til den søde tand.

Festlige oplæg:

Kl. 13:20 – 13:40             Direktør Mads Kragh fra Erhvervshus Sjælland
Hvordan har erhvervslivet udviklet sig i Stevns og omegn?

Kl. 13:50 – 14:10              Stifter Thomas Pedersen fra Solartag
Om vigtigheden af lokal energiproduktion og en historie om iværksætteri

Kl. 14:20 – 14:40              Gaarden Studios, Stiftere Asger Søborg & Dan Dalgas
Lydstudiet i laden – iværksætteri på landet

Kl. 14:50 – 15:10               Mikkel Lundemann (K), Formand for Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme
Om at arbejde, leve og bo – fremtidens arbejdsmarked

Kl. 15:20 – 15:40               Christian Christensen, ejer og direktør i Dryk
Fremtidens fødevarer – Stevns som centrum for råvareforarbejdning

Kl. 15:50 – 16:10                Pernille Plantener direktør for BusinessByHeart,
Landlige rammer som driver for udvikling af markeder

Kl. 16:20 – 16:40                Lars Warm, formand for Stevns Erhvervsråd
Fremtiden for Stevns Erhvervsråd

Kl. 17:00                            Tak for i dag – og på gensyn