Virksomhed

Gratis vejledning og rådgivning til alle selvstændige

Kontakt Erhvervschef Thomas Christense - Stevns Erhvervsråd

Udover at øge tilvæksten af nye virksomheder har Stevns Erhvervsråd en ambition om at udvikle de eksisterende virksomheder i området. Erhvervsrådet er derfor stolte af at have en aftale med Stevns Kommune om at yde gratis erhvervsservice til alle virksomheder i kommunen.

Erhvervsservice henvender sig til forretningsdrivende, som har været i gang i et stykke tid, og som står overfor at skulle udvikle deres virksomhed. Ring eller skriv til erhvervschefen Thomas Christensen.

Erhvervschefen står klar til at sparre med dig omkring en analyse af de mest presserende behov i din virksomhed. Når den analyse, hvor vi kigger 360 grader rundet om din virksomhed, er på plads, er vi klar til at lægge en strategi for udviklingen og væksten af din virksomhed.

Vi kender alle dem, som kan hjælpe dig videre. Hvad enten det er et vækstforløb med Væksthus Sjælland, en konceptafklaring på Spring Board hos Connect Denmark, et Innovationstjek, en kontakt til en partner i udlandet via Europe Entreprise Network eller hjælp til eksport via Eksportrådet eller en af de andre aktører, så kender vi tilbuddet og sætter det op for dig. Når først behovsafklaringen er på plads, så har vi også svaret på dine spørgsmål.

Læs mere om, hvad vi kan hjælpe din virksomhed med.

Professionel rådgivning

Den professionelle rådgivning henter du i vores rådgivernetværk, som samler de private rådgivende virksomheder med bopæl eller interesse i kommunen. Rådgiverne er private konsulenter og rådgivere, som f.eks. advokater, revisorer, markedsføringseksperter mv., som alle står klar til at hjælpe dig videre med din virksomhed. Du får en henvisning fra Erhvervschefen – det er gratis.

Rådgivernetværket tilbyder også en rådgiverpakke , hvor du får tilkoblet to rådgivere i et gratis rådgivningsforløb. Læs mere om rådgiverpakken

Kontakt Erhvervschefen i dag