Verdensarvspartnere diskuterede turismeindsatser til nytårskur

Stevns Erhvervsråd og Verdensarv Stevns Klint inviterede til nytårskur sidste mandag, hvor der blev givet inputs til en udviklingsplan for Stevns Klint, budt velkommen til nye partnere og lanceret årets aktiviteter. 

Det var både gamle og nye venner, der mødtes på Restaurant Harmonien sidste mandag aften for at diskutere den kommende udvikling for Stevns Klint. Stevns Erhvervsråd og Verdensarv Stevns Klint havde nemlig inviteret repræsentanter fra partnerprogrammet til at komme med inputs til, hvordan vi sikrer, at Stevns Klint bidrager til en bæredygtig udvikling af den lokale økonomi og samfund.

Her pegede deltagerne især på behovet for en bedre fysisk og digital infrastruktur, og kom med mange andre gode idéer.

Bød nye partnere velkommen
Blandt aftenens talere var de nye partnere i partnerprogrammet Restaurant Harmonien i Rødvig samt den nye turismeaktør i byen, Limelight. Limelight planlægger at udbyde vandsportsaktiviteter i Rødvig såsom surf, sub og windsurf og har valgt at melde sig ind i partnerprogrammet for at få en bred forankring i lokalsamfundet og for at udvikle samarbejder med de andre medlemmer.

 

debat_800x593
Lokale virksomheder blev interviewet på scenen af Stevns Erhvervsråd.

Thomas Christensen, der er erhvervschef for Stevns Erhvervsråd mener, at det netop er én af partnerprogrammets styrker:

-I partnerprogrammet skaber vi rammerne for, at medlemmerne kan mødes og få inspiration til fælles projekter til gavn for udviklingen af Stevns. Mange gode projekter er startet her, og vi er glade for at få nye medlemmer, der også byder ind med ambitionen om at bygge ovenpå de aktiviteter, vi har i dag.

 

Se en oversigt over forårets kommende aktiviteter her:

PARTNERPROGRAM FORÅR 2020

26. februar 9.00-13.00 Grundkursus for nye partnere
Sted: Traktørstedet Højeruplund
17. marts 17:00-19:00 TripAdvisor og Google My Business – Nå turisterne med digital markedsføring 
21. marts 10:00-14:00 Inspirationsdag: Gør Verdensmål til Hverdagsmål
Stevns Kommune, mød Flemming Møldrup, Signe Wenneberg, m.fl., sted følger
31. marts 10.00-16.00 Sæsonstartstur. Tema: Verdensmål
Workshop og bustur, start/slut Tinghuset, Algade 8, 4660 St. Heddinge
15. APRIL 19.00-20.30 Bag kulisserne på den nye udstilling: Dinosaurliv, v. Jesper Milán
Sted: Geomuseum Faxe
26. april Værn om verdensarven
Affaldsindsamling langs Stevns Klint i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Stevns Kommune
29. april 19.00-21.30 Generalforsamling og foredrag: Status på det nye besøgscenter – mød arkitekterne bag
Generalforsamling i Verdensarv Stevns, Tinghuset, Algade 8, 4660 St. Heddinge
13. maj 17.00-19.00 Sådan får du flere dyr og planter i din have
Inspiration til større biodiversitet
10. juni 9.00-13.00 Grundkursus for nye partnere
Traktørstedet Højeruplund