Startup Stevns er et tilbud om arbejdsplads i et kontorfællesskab. Du har mulighed for at leje dig ind og få en plads, som du kan indrette til dit helt eget produktive space for dig og din virksomhed.

Startup Stevns er mere end en kontorplads – det er for ambitiøse erhvervsdrivende, der ønsker værdiskabende rammer med videndeling og netværk.

Kontorfællesskabet har en central adresse på Hårlev Bibliotek med gode trafikforbindelser midt i kommunens største erhvervsområde.

På kontoret vil der være plads til sparring med andre passionerede erhvervsdrivende samt iværksætterkonsulenter fra Stevns Erhvervsråd. Vi har alle fælles værdisæt samt tydeligt fokus på vores erhverv, og sammen fejrer vi hinandens succeser.

Grafik med priser

Mandag til fredag er der to erhvervsdrivende på kontorerne samt to medarbejdere fra Stevns Erhvervsråd hver torsdag og fredag. Vi glæder os til at se endnu flere på kontoret.

Ny indretning

Hos Startup Stevns er vi trukket i arbejdstøjet for at gøre vores fælleskontor endnu bedre. Indretningen på fælleskontoret er lavet om med kyndig vejledning fra Danske Dekoratører. Derfor er der også taget højde for krav til afstande mellem de enkelte pladser, stole og bord samt placering i forhold til døråbninger og udgange. Nu ser fælleskontoret endnu mere indbydende ud og overholder samtidig krav til kontorindretning.

Billede fra kontoret

Vi arbejder stadig videre på at gøre pladserne endnu mere attraktive. Vi arbejder nemlig på at få opstillet skærme mellem pladserne, som giver mere privatliv, forbedrer akustikken i hele rummet og giver mulighed at opsætte noter eller billeder ved de enkelte pladser.

For at forbedre pladserne ved vinduerne, vil vi have opsat gardiner eller persienner til at skærme for skarpe solstråler.

Bliv en del af det virtuelle kontorfællesskab

Er du blevet nysgerrig, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 21 22 17 65 eller se mere i Facebookgruppen Startup Stevns, hvor du kan blive en del af vores virtuelle kontormiljø.

I Facebookgruppen vil du få virtuelle kolleger, kunne sparre med andre erhvervsdrivende og få nyttige inputs fra Stevns Erhvervsråd. Allerede nu kan du gå på opdagelse i de opsatte moduler, som er til for at hjælpe dig med at finde information i gruppen.

Bliv en del af Facebookgruppen på www.facebook.com/groups/startupstevns/