VæRK 21 indtager museumsbygning

Lokale designere, møbelsnedkere og en grafiker - sammen VæRK 21 - åbner popup-butik i det tidligere Stevns Museum ved Stevns Klint.

En grafiker, en flok møbelsnedkere og designere, der sammen kalder sig VæRK 21, vil i sommeren 2020 skabe liv i den gamle forladte museumsbygning – det tidligere Stevns Museum – i Højerup ved Stevns Klint.

Det agter de at gøre med en pop-up designbutik – en anderledes salgsudstilling for kunst, håndværk og design fra Stevns og omegn. Ambitionen er at præsentere gruppens arbejder som en installation midt i bygningens store, flotte og ellers tomme udstillingsrum.

Besøgende vil for eksempel kunne se møbler, lamper, boligtilbehør, grafiske værker og unikasmykker. Der vil være mulighed for at købe eller bestille de udstillede produkter og værker.

Designbutikken åbner den 3. juli 2020 og vil være at finde frem til slutningen af september.

Der vil være ÅBNINGSRECEPTION fredag 3. juli om eftermiddagen (mere info følger).

vaerk21-2020-1432

Det gamle Stevns Museum:
Museumsbygning ligger i området ved den gamle kirkeruin i Højerup – den kirke, hvor et klinteskred i 1928 medførte, at kirkens kor styrtede i havet.

Museumsbygningen blev opført i slutningen af 1950’erne, oprindeligt for at huse skiftende sommerudstillinger. Bygningen ejes i dag af Selskabet Højeruplund. Selskabets bestyrelse var heldigvis med på ideen, da VæRK 21 i foråret præsenterede dem for tanken om en pop-up butik og sommerudstilling. Så denne sommer 2020 vækker VæRK 21 til dels museumsbygningens oprindelige formål til live igen.


Holdet bag VæRK 21:
Grafiker Anne Birkholt Nielsen, møbeldesigner Nils-Ole Zib, møbelsnedker Finn Holm Nielsen, møbeldesigner Claus Boye Petersen og smykkekunstner Charlotte Mannstaedt, møbelsnedker Bodil Holstein, designer Cæcilie Telling og møbeldesigner og fotograf Vibeke Maj Magnussen.

Oplev Værk21 på Instagram:
@tellingdesign, @overkant.dk, @mannkind.dk, @tingtegneriet, @nielsenogholstein, @nilsolezib

Adresse: Højerup Bygade 26, Højerup, 4660 Store Heddinge

Åbningstider:
4. juli – 30. august : mandag-søndag 11-17:30

  1. august – 28. september : fredag, lørdag, søndag 11-17:30