Stevns Erhvervsråd sætter nu gang i en hvervekampagne for at få flere medlemmer: Hver gang du hverver et nyt medlem, får du et gavekort, samtidig med at du er med i konkurrencen om en lækker tre-retters middag for to på Rødvig Kro & Badehotel.

Når du anbefaler Stevns Erhvervsråd til en virksomhed, som melder sig ind i Stevns Erhvervsråd og angiver, at de har fået erhvervsrådet anbefalet af dig, får du et gavekort på 200 kr. Du kan selv vælge, om gavekortet skal være til:

– Holte Vinlager, Store Heddinge

– Flowers By Ida

– Bygma, Hårlev

Når det nye medlem har betalt sit første kontingent, kontakter vi dig og hører, hvilket gavekort, du gerne vil have, og så henter du bare gavekortet i den pågældende forretning. Jo flere medlemmer du hverver – jo flere gavekort får du.

Vind lækker treretters middag på Rødvig Kro & Badehotel

Hvervekampagnen gælder fra 8. nov. til Erhvervstræffet i slutningen af februar. Det medlem, der i perioden hverver flest nye medlemmer, vinder den store hovedpræmie – en lækker treretters middag for to personer med tilhørende vinmenu på hyggelige Rødvig Kro & Badehotel. Vinderen offentliggøres til Erhvervstræf ’18.

Derfor vil vi gerne være flere!

Jo flere medlemmer vi er i erhvervsrådet, jo flere ressourcer har vi til at hjælpe dig og andre erhvervsdrivende i kommunen med rådgivning, udviklingforløb, netværk og spændende arrangementer.

Et erhvervsråd med mange medlemmer står samtidig stærkere i forhold til at tale erhvervslivets sag, så vi sammen kan skabe en kommune som er attraktiv at drive virksomhed i.

Find flere gode grunde til at støtte Stevns Erhvervsråd