Har corona krisen sat din virksomhed under pres? Gennem initiativet genstartNU.dk tilbyder Industriens Fond nu gratis rådgivning til virksomheder, som er parate til at bruge den svære tid til forretningsudvikling. Målet er at få din virksomhed styrket ud på den anden side.

Rådgivningen er særligt relevant for din virksomhed, hvis du står med akutte udfordringer som følge af corona-krisen og dig, som har brug for inputs til at ruste din virksomhed til en usikker fremtid.

Du kan måske have behov for at gentænke eller genopfinde forretningsmodellen, salgsstrategien, produktporteføljen eller virksomhedens forskellige processer. Det er i den slags situationer, at den nye hotline kan besvare spørgsmål og komme med konkret og virksomhedsnær hjælp.

Hvad kan du forvente?

Når du ringer til hotlinen på 33 77 34 17, får du hjælp til at kortlægge din virksomheds problemstilling. Med det samme finder I ud af, om din virksomhed har brug for hjælp inden for de emner, som rådgivningsindsatsen dækker.

Hvis rådgivningen passer til dig og din virksomhed, så henvises du til en konsulent med kompetence inden for netop det eller de områder, som er mest relevante for din virksomhed.

I første omgang tilbydes konsulenthjælpen over telefon og video. Med udgangspunkt i virksomhedens konkrete behov ydes der op til 50 timers gratis konsulenthjælp. På sigt, når det lader sig gøre, kan rådgivningen også ske ved fysisk fremmøde i den enkelte virksomhed.

Tilbuddet om gratis rådgivning gælder frem til september 2020.

Læs mere på https://genstartnu.dk/faa-raadgivning