Følg uddelingen af årets erhvervspriser 12. november

Den 12. november hylder Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune erhvervslivet, når årets erhvervspriser uddeles. I år kan man for første gang følge med hjemmefra, når uddelingen livestreames.

Corona-pandemien har spændt ben for mange arrangementer i 2020 – også den årlige uddeling af erhvervspriser, som Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune plejer at gennemføre på det årlige erhvervstræf. Det ser dog ud til, at erhvervsrådet og kommunen endelig kan hylde erhvervslivet d. 12. november, når de sammen inviterer de nominerede til prisuddeling.

– De nominerede har ventet siden foråret, så vi glæder os til, at vi endelig kan fejre dem og takke dem for det kæmpe arbejde, de gør i deres respektive virksomheder. Det er virksomheder som deres, som er med til at skabe vigtig vækst og udvikling i vores kommune, lyder det fra formanden for Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme, Mikkel Lundemann Rasmussen.

På grund af forsamlingsforbuddet foregår uddelingen i år af tre omgange og uden publikum, men som noget nyt kan interesserede følge med bag skærmene, når det bliver afsløreret, hvem der vinder de attraktive priser.

Prisuddelingen livestreames på Stevns Erhvervsråds Facebook side:

Kl 15 Årets Iværksætter
kl 16 Årets CSR-pris
kl. 17 Årets Virksomhed

I Stevns Erhvervsråd glæder man sig også over endelig at kunne hylde erhvervslivet:

– 2020 har ikke været et nemt år for erhvervslivet, og nogle virksomheder har været hårdt ramt. Derfor glæder vi os ekstra meget til at kunne fejre vores erhvervsdrivende i år. Allerhelst ville vi give dem en kæmpe klapsalve fra et stort publikum, men det er tiden ikke til. Vi håber i stedet, at mange vil følge med hjemme fra stuerne, lyder opfordringen fra erhvervschef Thomas Christensen.

Se prisuddelingen på www.facebook.com/StevnsErhvervsraad

NOMINEREDE

Årets Virksomhed:

Solvang Maskinfabrik A/S

Rødvig Kro & Badehotel

De Forenede Dampvaskerier, Store Heddinge

Årets Iværksætter:

Aulebjerg El ApS

Hansen Café & Bar

Nordahl & Friis Blomster

Årets CSR-pris:

Heinrichs Bageri

Adamsen A/S

De Forenede Dampvaskerier, Store Heddinge

Se videoer med de nominerede