Væksthus Sjælland inviterer igen produktionsvirksomheder til at lære af de bedste i nyt værdikædenetværk, hvor du besøger og lærer af 10 virksomheder, som er blandt de allerbedste til værdikædeoptimering.

Vil du være en del af et ambitiøst vækstnetværk for ejerledere, direktion og mellemledere, der har til formål at give din virksomhed ‘best practice’-viden, værktøjer og relationer til opbygge en stærk værdikæde med fokus på kunden?

Væksthus Sjælland tager i høj grad udgangspunkt i dine udfordringer, og du bliver en del af et forum med gensidig udveksling af erfaringer og udfordringer.

Gennem 10 intense netværksmøder med opstart i januar 2018 får du 360 graders indsigt i, hvordan din virksomhed kan opbygge en kunderettet værdikæde og ikke mindst et godt afsæt til at føre den ud i livet.

Forløbet
Netværket starter op med et gå hjem-møde, hvor facilitator Lars K. Larsen præsenterer dig for formål, indhold og udbytte. Du bliver en del af et netværk med op til 12 virksomheder.

Forløbet er bygget op omkring 10 netværksmøder (10 byggesten), der tilsammen giver dig 360 graders indsigt i, hvordan du opbygger en stærk værdikæde. Møderne bliver afholdt hos 10 forskellige værtsvirksomheder, der arbejder succesfuldt med en kunderettet værdikæde.

For at sikre størst muligt udbytte er det afgørende, at deltagerne deler viden og erfaringer i netværket. Foruden oplæg fra facilitator, eksterne eksperter og værtsvirksomheder, vil vi arbejde med konkrete problemstillinger fra deltagernes hverdag.

Det betyder, at du ikke alene får den nyeste viden på området, men også en samling af “best practice”-erfaringer fra “det virkelige” erhvervsliv.

Læs mere om netværket 

Udbytte

  • En professionel tilgang til analyse af kunder, konkurrenter og markedskrav.
  • Indsigt i og konkret værktøjer til at arbejde med Lean i egen virksomhed.
  • Indsigt i, hvordan digitale muligheder kan udnyttes i din virksomhed.
  • Medlem af et netværk af produktionsvirksomheder, der vil arbejde med share best practice.
  • Kontakter i store virksomheder, der er blandt verdens bedste til at arbejde med værdikædeoptimering.
  • Økonomiske redskaber, som kan optimere din
    virksomheds produktivitetsindsats.

Opstart: Tirsdag den 16. januar 2018 kl. 12-17.

Pris: Det koster netto 7.000 kr. ekskl. moms per virksomhed – man starter med at betale værdien af netværket på 30.000 kr. ekskl. moms per virksomhed, hvoraf de 23.000 kr ekskl. moms efterfølgende bliver refunderet af Væksthuset.

Prisen giver 1-2 personer fra samme virksomhed adgang til at deltage på alle 6 netværksmøder.

Baggrund: Væksthus Sjælland har rigtig gode erfaringer med denne type ”share-best-practice”-netværk, hvor de faciliterer erfaringsudveksling i øjenhøjde mellem ansatte/ledere/ejere i produktionsvirksomheder.

I 2017 har de kørt et tilsvarende værdikædenetværk for 14 virksomheder. Deltagerne har været meget tilfredse og glade for at få ny inspiration til værdikædeoptimering hos værtsvirksomhederne og blive holdt til ilden gennem hjemmeopgaver og sparring med netværket undervejs.

Mange af deltagerne har rykket sig undervejs: En udtaler, at netværket ”har været en katalysator til implementering af 5S”, og en anden virksomhed har fået indkøbt tavler til produktion og salg, som har løftet styring og ledelse af begge områder op på et højere niveau.

Læs mere her