Stevns Erhvervsråd
Stevns Erhvervsråd
Stevns Erhvervsråd
phones ad code
Authors Posts by Signe Kjærbølling

Signe Kjærbølling

214 POSTS 0 COMMENTS
Signe Kjærbølling er ansat i Stevns Erhvervsråd som kommunikations- og marketingkonsulent, hvor hun sidder med det daglige ansvar for al kommunikation og markedsføring. Hun har været i erhvervsrådet siden juni 2013. Kontakt Signe på e-mail: signe@stevnserhvervsraad.dk

Når svaret er BestyrelsesVærkstedet®

Går du med overvejelser om at etablere en professionel bestyrelse? Bliv klogere på, hvordan du kommer igang, når den erfarne virksomhedsrådgiver Mogens Birch-Larsen deler ud af hans årelange erfaringer med bestyrelsesarbejde. 

Artikel af bestyrelsesformand Mogens Birch-Larsen, ConsulTeam Management og
stifter af BestyrelsesVærkstedet® – et nyt koncept, som giver dig mulighed for at prøve en professionel bestyrelse af på en uforpligtende måde. 

Hør om BestyrelsesVærkstedet® til gratis Kick Off 7. november

Gennem mine mange års virke, som virksomhedsrådgiver og professionel bestyrelsesformand i ejerledede virksomheder, har jeg ofte mødt ejere, der har haft usikkerhed og ligefrem berøringsangst i forhold til, hvorledes man griber tingene an omkring selve implementeringen af en professionel bestyrelse. Nogle af de ’hæmmende faktorer’ som jeg har mødt er, at dagligdagens driftsopgaver fuldstændigt blokerer eller overskygger udviklingen, ligesom man kan have frygt for, om man mister indflydelse. Det betyder, at overvejelserne ikke gives den nødvendige prioritet, hvorfor beslutningen udskydes.

Det glædelige er dog, at bestyrelsesarbejdet i ejerleder/SMV-segmentet i de seneste år trods alt er blevet betydeligt professionaliseret. Dette drevet af såvel øget opmærksomhed omkring bestyrelsesansvaret som mange gode historier og erfaringer fra medierne, der fortæller, at en professionel bestyrelse har skabt væsentlig værdi for ejerne. Udviklingen på området ventes at fortsætte, hvilket det massive udbud af bestyrelsesuddannelser også vidner om.

Hvilke overvejelser har man før etablering af en professionel bestyrelse?

Det ligger i kortene, at du som ejerleder kender din forretning og din branche. På den anden side er bestyrelsen ofte en effektiv og kompetent sparringspartner, når temaer uden for ejerlederens komfortzone står på dagsordenen. Det gælder, når der eksempelvis skal overvejes, drøftes og besluttes omkring den strategiske forretningsudvikling f.eks. det internationale vækstpotentiale, generationsskifte eller exitplaner, omstrukturering eller Plan B. I disse situationer er den professionelle bestyrelse faktisk en både billig og effektiv måde at sikre beslutningsprocessen objektivitet, kompetent rådgivning og risikoevaluering.

Bestyrelsen bliver, gennem sit kendskab til virksomheden, markedet og den strategiske retning, en stærk ’løftestang’ for dig som ejerleder, f.eks. når beslutninger omkring ovennævnte strategiske tiltag skal tages og ikke mindst implementeres, styres og følges op på.

Alternativet kan være et såkaldt advisory board eller måske eksterne konsulenter på interim aftale, men med den professionelle bestyrelse sikres kontinuiteten og ikke mindst ansvaret i processen.

Hvordan fordeler man hensigtsmæssigt roller og ansvar?

Det er helt afgørende for en succesfuld opstart og et vellykket samarbejde, at du er tydelig omkring, hvad du ønsker og forventer af de mennesker, du knytter til din virksomhed. Dvs. at du får afstemt forventningerne til det kommende arbejde. Selskabslovgivningen afdækker bestyrelsens ansvar, men især i en ejerledet virksomhed er det afgørende at forstå rollerne mellem dig som ejereder og dine bestyrelsesmedlemmer. I traditionelle virksomheder, så er det bestyrelsen, der fyrer direktionen, men i en ejerleder virksomhed er det dig som ejeren, der kan fyre bestyrelsen. Derfor er det vigtigt at få afstemt forventninger, roller og ansvar.

En professionel bestyrelse accepterer ikke at agere marionetdukke, men respekterer og forstår omvendt også ejerens interesseområder og forvalter sit virke og ansvaret i overensstemmelse hermed. Samtidig skal det også tydeliggøres, hvilke områder du som ejerleder konkret ønsker bestyrelsens hjælp til. Udvikling, vækst og værdiskabelsen skal sikres gennem en afstemt og fokuseret Forretningsplan.

Hvordan skaber man den optimale bestyrelsessammensætning?

Det handler i min optik om at skabe synergi i samarbejdet mellem dig som ejerleder og din bestyrelse. Derfor er det vigtigt, at den primære opgave er defineret. Dette skal sikre, at bestyrelsen sammensættes med udgangspunkt i det reelle kompetencebehov f.eks. økonomi, markedsføring, logistik, administration, produktion, etc.

Branchekendskab er naturligvis en fordel men ikke nødvendigvis altid afgørende. Der bør fokuseres på at sikre et erfarent og bredt sammensat kompetencefelt, der kan være garant for et forretningsmæssigt nuanceret ’ud ad boksen’ nytænkende og værdiskabende miljø i bestyrelseslokalet. Ofte vil det være hensigtsmæssigt at identificere bestyrelses-formanden først og eventuelt trække på dennes erfaring og personlige netværk ved sammensætning af den øvrige bestyrelse. Det er min oplevelse, at specielt kemi og samarbejdsevner er afgørende for at skabe synergi, optimalt udbytte og succes.

Hvad er bestyrelsens fundament og formelle grundlag?

Det er også min erfaring, at en nedskreven ’Forretningsorden for bestyrelsen’ er en god måde at dokumentere bestyrelsens mandat og arbejde på. Den bør omfatte bestemmelser omkring bestyrelsens valg og konstituering, bestyrelsesmødernes køreplan og antal f.eks. via bestyrelseshjulet og en bestyrelseskalender samt indkaldelse og dagsorden. Endvidere bør her beskrives regler for tavshedspligt, tilsynspligt og kommunikation og for førelse af bestyrelsesprotokol eller bestyrelsesreferater inkl. handlingsplan. Det er også normalt, at der i Forretningsordenen er beskrevet roller og ansvar for bestyrelsen, ligesom mere generelle forhold omkring kapitalforhold, regnskabsrapportering, generalforsamling m.m. medtages.

Herudover anbefales det, i en særskilt beskrivelse, at redegøre for, hvordan man efterlever ”god selskabsledelse” i virksomheden. Heri kan aktivitetsniveauet opregnes som et slags årshjul med temabeskrivelser for de planlagte bestyrelsesmøder. Også de overordnede strategiske målsætninger for virksomheden kan angives. Bestyrelsens sammensætning og organisering skal beskrives og herunder en opridsning af, hvorledes kompetence-afdækning og bestyrelsesevaluering skal sikres og foretages. Slutteligt skal der foreligge en klar og overskuelig vederlagspolitik for såvel bestyrelse som direktion. Det kan anbefales, at der udarbejdes en kontrakt, der fortæller, hvor meget tid der forventes brugt pr. år, hvilke kompetencer der skal bruges samt en eventuel tidsbegrænsning på samarbejdet.

Hvordan skaber bestyrelsen værdi som den afgørende faktor?

Den vel nok mest afgørende faktor for et effektivt og værdiskabende bestyrelsesarbejde er efter min bedste overbevisning, at der er god kemi mellem dig som ejerleder og din bestyrelse. Gensidig tillid og respekt er et helt grundlæggende parameter og forudsætningen for at professionalisering af bestyrelsen bliver succesfuld. Rekrutteringsdelen må derfor ikke underkendes. Det rigtige hold sikrer, at du får en bestyrelse – og ikke en forstyrrelse.

De fleste ejerledere har brugt mange kræfter, tid og penge på at opbygge deres virksomheder og de værdier, de har skabt. Derfor fortjener de ikke mindre end det bedste – en professionel bestyrelse

Hvordan kommer jeg videre?

”Fremtiden kommer af sig selv! – udvikling og fremskridt ikke!” – sagt af P.H.

Arbejdet og træningsprocessen i BestyrelsesVærkstedet® sætter alle ovennævnte spørgsmål og parametre i spil – trin for trin – ligesom der arbejdes med ’værktøjer’ og eksempler fra det virkelige liv i bestyrelseslokalet og rollen som sparringspartner for ejerledere.

Hør mere om BestyrelsesVærkstedet® til gratis Kick Off 7. november

Kommunalvalg 17 – Stevns Erhvervsråd sætter fokus på erhvervspolitikken!

I anledning af det kommende kommunalvalg 21. november har Stevns Erhvervsråd opfordret alle spidskandidaterne fra kommunens opstillede partier til at lave et indlæg om deres erhvervspolitik til Stevns Erhvervsråds Facebook-side.  

Vi har bedt spidskandidaterne om at svare på følgende spørgsmål – enten via mail eller video:

Hvad vil I gøre for at understøtte kommunens virksomheder, så de kan vækste og skabe arbejdspladser?

Svarene fra de kandidater, som har lyst til at medvirke, bliver offentliggjort i vilkårlig rækkefølge på Stevns Erhvervsråds Facebookside frem mod valgdagen.

Nedenfor bringer vi kandidaternes svar efterhånden, som vi offentliggør dem på Facebook, så du kan få et samlet overblik over partiernes erhvervspolitik:

16/10 Mogens Haugaard Nielsen – Nyt Stevns

20/10 Jan Jespersen – Enhedslisten

23/10 Rasmus Englund – Liberal Alliance

Følg Stevns Erhvervsråd på Facebook på https://www.facebook.com/StevnsErhvervsraad/

Stort potentiale i lystfiskerturisme

På Stevns er vi begunstiget med hav- og kystforhold, der sikrer verdensklassefiskeri af Havørreden; den mest prestigefyldte fisk i Danmark. Der ligger derfor et stort potentiale i at udvikle turismeindsatsen over for lystfiskere med det formål at få flere hertil og få dem, der kommer, til at blive lidt længere.

Fredag den 29. september mødtes forskellige aktører med interesse i lystfiskerturisme til workshop i Rødvig Ferieby. Her blev de klogere på, hvordan de tilrettelægger et attraktivt produkt og markedsfører sig over for lystfiskere i både ind- og udland. Præsentation af samarbejdsorganisationen Fishing Zealands arbejde med at sikre bæredygtigt lystfiskeri herunder sunde fiskebestande var også del af programmet.

Til workshoppen deltog ejere af overnatningssteder, turismefremmeaktører fra Stevns Erhvervsråd og SydkystDanmarkStevns Kommunes kulturkonsulent samt repræsentanter fra Fishing Zealand.

Lystfiskeri i verdensklasse
Spørger man Fishing Zealand, der er en samarbejdsorganisation mellem Danmarks Sportsfiskerforbund, tretten kommuner på Sjælland og Øerne (herunder Stevns Kommune) samt frivillige lystfiskere, så kender alle lystfiskere til de fantastisk gode fiskemuligheder, vi har her på Stevns. Selv nordmænd og svenskere tager hertil for at fiske. Havørreden er vores hovedprodukt og samtidig den mest prestigefyldte fisk blandt lystfiskerne at fange i Danmark.

Ifølge Fishing Zealand omsætter den danske lystfiskerbranche for knap 2,9 mia. kr. om året, og udenlandske lystfiskere lægger årligt 3,1 mio. overnatninger i Danmark. Herhjemme har vi omkring 616.000 lystfiskere, der gennemsnitlig bruger 4.000 kr. om året på deres passion. Med andre ord er der et meget stort potentiale i at udvikle turismeindsatsen på Stevns over for lystfiskere fra både ind- og udland.

Kulturkonsulent Morten Svarre fra Stevns Kommune samt turismekonsulent Thor Nielsen fra Stevns Erhvervsråd har taget initiativ til workshoppen. Thor fortæller om formålet:

– Vi skal tilrettelægge et attraktivt produkt og markedsføre os på den helt rigtige måde, hvis vi skal lokke flere lystfiskere til Stevns. Det kræver, at vi kender til målgruppens behov og ønsker, når de tager på fisketur. Derfor har vi inviteret Fishing Zealand til at komme og gøre os klogere på netop det.

Det vil lystfiskerne have
Biolog Niels Lagergaard Pedersen fra Fishing Zealand, der ofte selv fisker efter Havørred langs Stevns Klint, fortalte ejerne af overnatningssteder på Stevns om de ting, der betyder noget for en lystfisker, når han (ja, det er typisk en mand) booker sig ind på et overnatningssted.

Først og fremmest står en lystfisker meget tidligt op om morgenen. Derfor kan muligheden for at få meget tidlig morgenmad og tjekke ind og ud, når det passer ind i en lystfiskers dagsrytme afgøre, om han vælger at overnatte. At kunne få tørret sit våde tøj viser sig også at være langt vigtigere end renseplads og frysemulighed, hvis man vil have en lystfisker på besøg.

Mange lystfiskere kommer allerede til Stevns for at fiske, men det er en udfordring at få dem til at overnatte. Turismekonsulent Thor Nielsen fortæller:

– Den korte afstand til København gør, at mange lystfiskere kører hertil, fisker og kører tilbage til København for at overnatte, og vi vil jo gerne have dem til at blive, spise, overnatte og besøge nogle af vores attraktioner, før de tager herfra igen.

Workshoppen bød derfor også på en dialog om, hvordan samarbejdsaftaler mellem lokale fiskeguider, bådudlejere, overnatningssteder, turismeaktører mfl. samt udviklingen af målrettede oplevelsespakker kan være en måde at få lystfiskerne til at blive hængende lidt længere på.

I den sammenhæng kunne biolog Niels Lagergaard Pedersen fortælle, at lystfiskere er udprægede trofæjægere. At få det helt rigtige billede af fangsten er en stor del af oplevelsen for den gennemsnitlige lystfisker. Fotosessions, hvor fiskerne lærer at tage lækre fangstbilleder, kan derfor være ét element i en oplevelsespakke kombineret med fluebinderaftner, foredragsaftner, overnatning, guidede fisketure osv.

Uden fisk ingen lystfiskeri
Skal vi have lystfiskerne til at komme til Stevns, skal vi også have nogle fisk i havet at fange. Derfor betaler Stevns Kommune sammen med tolv øvrige kommuner på Sjælland og Øerne til samarbejdsorganisationen Fishing Zealand, der bl.a. arbejder målrettet med det, de kalder bæredygtig lystfiskerturisme. Niels Lagergaard Pedersen fortæller:

– Vi arbejder med konkrete initiativer, der sikrer, at de vilde fiskebestande får bedre forudsætninger for at reproducere sig. F.eks. samarbejder vi med de frivillige fiskeklubber og kommuner om at udsætte lokalt tilpassede ørredyngel, lægge sten og grus ud og fjerne spærringer i vandløb rundt omkring i hele regionen til glæde for både fisk, miljø og lystfiskere.

Fishing Zealand har produceret en video, der fortæller om deres arbejde herunder arbejdet med at sikre bæredygtig lystfiskerturisme:

 

En stærk Østenvind ødelagde arrangørernes planer om, at deltagerne skulle ud at fiske som led i workshoppen. Fisketuren er derfor udsat på ubestemt tid. Selv sammen Østenvind var dog medvirkende årsag til, at DM i surfkajak blev flyttet til Rødvig Havn fra Klitmøller dagen efter lystfiskerworkshoppen. Sådan har naturen ofte det sidste at skulle have sagt her på Stevns, og mon ikke også et sådan arrangement kunne tiltrække nogle turister til Stevns.

#komtilstevns Her er udsigt til gode bølger

Byggeboomet fortsætter: Erhvervschef håber, kommunen fortsat prioriterer sagsbehandling

Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune kunne i juli berette, at Stevns er inde i et decideret byggeboom med et stigende antal byggesagsansøgninger i årets første halvdel. Tendensen ser ud til at fortsætte ind i årets tredje kvartal; de nyeste tal fra Stevns Kommune viser, at antallet af indkomne byggeansøgninger samlet set er steget med 24,5% fra januar til september 2017 sammenlignet med året før.

Det er ikke kun private borgere, som skaber travlhed i kommunens byggesagsteam. Kommunens virksomheder står for en betragtelig del af ansøgningerne, og de mange byggesager vidner om et erhvervsliv i fremgang, mener erhvervschef Thomas Christensen fra Stevns Erhvervsråd.

– Vi oplever, at virksomhederne i Stevns er i vækst og har behov for at udvide deres kapacitet i takt med, at de også ansætter flere medarbejdere, siger erhvervschef Thomas Christensen.

Byggesagsbehandling som konkurrenceparameter

På trods af de mange ekstra ansøgninger har kommunen formået at holde deres målsætning om at behandle indkomne ansøgninger inden for 4-8 uger, hvis kommunen vel og mærke har fået de korrekte oplysninger fra start, og det ikke kræver ændringer af lokalplaner.

De nuværende sagsbehandlingstider skal ses i lyset af, at det i 2015 i gennemsnit tog tre måneder at få behandlet en byggesag i Stevns Kommune. Siden har byggesagsteamet arbejdet målrettet med at forbedre arbejdsstrukturen og arbejdsmiljøet for at kunne sænke sagsbehandlingstiden.

– Vi håber, at det er et område, kommunen fortsat vil prioritere, så vi kan bevare og gerne forbedre sagsbehandlingstiderne for byggesager og samtidig hæve serviceniveauet overfor virksomhederne, siger erhvervschef Thomas Christensen.

Erhvervschefen pointerer samtidig, at tiden, som de erhvervsdrivende skal vente på at få en byggetilladelse, er et vigtigt konkurrenceparameter, når det kommer til kommunernes erhvervsvenlighed. En analyse fra Dansk Byggeri viser, at det i 2016 i gennemsnit tog 32 dage for erhvervsdrivende og private at få behandlet en byggesag i Stevns Kommune, mens det på landsplan i gennemsnit tog 22 dage.

Læs mere om Stevns Kommunes byggesagsbehandling 

 

 

Månedens virksomhed – Rødvig Kro & Badehotel

Udvikling er i højsædet på en af Stevns’ smukkeste arbejdspladser; Rødvig Kro & Badehotel. På 10 år har værtsparret Kathrine Hendriksen & Jonas Skaaning skabt en moderne virksomhed i vækst takket være deres kæmpe drive og mod på nye udfordringer.

Med udsigt til bølgerne, der glimter i den spæde efterårssol og Stevns Klint, der rejser sig hvid og imponerende over Østersøen, ligger Rødvig Kro & Badehotel. Selvom den gamle, hyggelige kro ånder af idyl og ro, er det en moderne virksomhed med fuld fart på. Værtsparret Kathrine Hendriksen og Jonas Skaaning er på ti år gået fra at drive en lille lokal forretning med en håndfuld ansatte til at lede et attraktivt overnatningssted med 25 medarbejdere.

Fra studerende til kroejere

Selvom Jonas Skaaning er vokset op på kroen, var det ikke en selvfølge, at han og Kathrine en dag skulle gå samme vej. Inden de overtog kroen, boede de i København med to små børn, hvor de begge to studerede og hjalp til på kroen i ferier og weekender. Langsomt modnedes idéen om at overtage kroen, og i vinteren 2008 lavede de et generationsskifte med Jonas’ far.

– For mit vedkommende var det udfordringen i det og det her med at blive selvstændig og få sit eget sted, som tiltalte mig, og så det at have et fælles projekt. Så vi kastede os ud i det, fortæller Kathrine.

Den første tid var hård, men lærerig for de nye ejere, som undervejs fik endnu et barn. De overtog en mindre virksomhed, som Jonas’ forældre selv havde drevet med hjælp fra enkelte ansatte.

– Især Jonas var rigtig meget i driften og arbejdede rigtig mange timer som tjener osv. Så det var learning by doing, og de første år var det meget på gulvet og bare arbejde derudaf og komme ind i tingene, fortæller Kathrine.

Vi fik en øjenåbner

Jonas og Kathrine kunne se potentiale i den lille virksomhed. I 2012 deltog de på Stevns Erhvervsråds udviklingsforløb, RaketVækst, hvor de arbejdede målrettet med virksomhedens udvikling.

– Det var der, vi fik en øjenåbner for, hvordan man også kan arbejde med sin forretning. Jeg synes, vi fik et helt andet sprog til vores virksomhed og begyndte at tænke lidt mere langsigtet, lægge planer og arbejde med kundesegmenter, markedsføring, økonomistyring osv. på en helt anden måde, end vi havde gjort i de første tre-fire år, fortæller Kathrine.

RaketVækst blev startskuddet på en lang række udviklingstiltag. En af de første områder, som parret tog fat på, var kroens markedsføring. I forbindelse med Raketvækst fik kroen lavet en hjemmeside, og Kathrine og Jonas begyndte at tænke mere i online markedsføring. I dag bruger de næsten hele deres markedsføringsbudget online og er ved at få lavet ny hjemmeside igen.

Siden deltagelsen på RaketVækst har parret ikke stået stille; de har både taget en lederuddannelse og deltaget på forløbene RaketVækst 2.0 og Strategiforløbet, som Væksthus Sjælland står bag.

– På Strategiforløbet arbejdede vi meget langsigtet og fik defineret en mission og et helt skarpt formuleret koncept, som er at levere en autentisk badehotelsoplevelse i alt, hvad vi leverer i service og produkter og oplevelser, fortæller Kathrine.

Vokseværk

Sloganet for Rødvig Kro & Badehotel lyder; Nyd roen, naturen og hinanden, og det er der øjensynligt rigtig mange, der gør. En stor del af kroens gæster er par, som tager på et par dages ophold for at få et pusterum væk fra den travle hverdag, og flere og flere af de besøgende kommer fra udlandet.

– Jeg synes, vi har kunnet mærke effekten af, at Stevns Klint er blevet verdensarv specielt i forhold til andelen af internationale gæster, fortæller Kathrine.

Et andet, men vigtigt segment, er bryllupsgæster. Kroens smukke gamle festsal, hvor gæsterne kan nyde kroens lækre køkken med udsigt til vandet, danner hver lørdag fra maj til september rammerne om utallige fester, og en stor del af kroens omsætning kommer herfra.

For at få plads til det stadigt voksende antal gæster, har Kathrine og Jonas udvidet kroen af flere omgange. Da de overtog kroen, var der 16 værelser, men i 2013 kunne de slå dørene op til Stevns Klint Strandpension, som ligger et par hundrede meter henne ad kysten og rummer 10 værelser. Sidste vinter byggede parret yderligere tre værelser, så de nu råder over 29.

Der er efterhånden ikke mere plads til at udvide kroen, som ligger centralt i Rødvig med togstationen på den ene side og Østersøvej og vandet på den anden. Gennem de sidste måneder har det dog været diskuteret politisk, om Rødvig Station skal flyttes.

– Hvis der bliver nogle muligheder ved Rødvig Station, kan vi godt se nogle udviklingsmuligheder der, fordi vi er så begrænsede på vores matrikel, så det kunne sagtens være med værelser og konferencefaciliteter i forbindelse med kroen, forklarer Kathrine.

Nye tider – nye udfordringer

Hver morgen kl. 6 møder Jonas på kroen og sætter morgenmaden frem til kroens gæster. Ved ottetiden følger Kathrine trop for at passe receptionen i et par timer, indtil medarbejderne begynder at møde ind, og parret kan koncentrere sig om ledelse og administration. I modsætning til deres første år som kroejere, kan de holde mange af aftnerne og weekenderne fri.

– Efter 2014 nåede vi et niveau rent omsætningsmæssigt, hvor vi kunne ansatte flere mennesker på alle poster, så nu har vi sådan et ret almindeligt 8-16 arbejdsliv, hvor vi har trukket os mere ud af driften, men det tog godt nok nogle år at nå dertil, fortæller Kathrine.

Selvom parret ikke længere knokler ud på de sene aftentimer som tjener, receptionist osv., betyder det ikke, at de læner sig tilbage og kører kroen efter en velkendt formel. 10 år efter overtagelsen er det nogle nye udfordringer, som de står over for.

– Nu er det jo en ny udfordring det her med at ha’ mange ansatte og en stor omsætning og et kæmpe stort flow af gæster; at få det til at køre. Der er jo en masse planlægning forbundet med det. Vi er også sådan lidt rastløse på den måde, at vi hele tiden prøver at forbedre, fortæller Kathrine.

I starten af 2017 nedsatte hun og Jonas derfor en professionel bestyrelse med nogle af hotelbranchens mest erfarne hoveder, som skal løfte den knap 200-år gamle kro endnu et skridt ind i fremtiden.

Læs mere om Rødvig Kro & Badehotel på www.roedvigkro.dk og følg kroen på https://www.facebook.com/RodvigKroogBadehotel/

 

 

Månedens Iværksætter – Motikon

På trods af økonomisk usikkerhed og masser af udflugter ud af den vante comfortzone, er Malene Akpuaka Brandt Andersen blevet vild med at være selvstændig. Det giver hende mulighed for at udbrede en særlig samtaleteknik, som gør arbejdet lettere for professionelle, der taler med mennesker.

Da Malene Akpuaka Brandt Andersen fra Stevns i sidste år i august besluttede sig for at sige sit faste job op for at blive selvstændig, var det med ambivalente følelser.

– Jeg følte; nu satser jeg hele familien og brødet på bordet, men det var bare dét, jeg skulle, fortæller hun.

I Malenes virksomhed, Motikon, underviser hun i metoden, Den Motiverende Samtale. Det er en samtaleteknik, som på en neutral måde hjælper mennesker med at afklare ambivalens, så de kan finde den motivation, der skal til for at forandre en konkret adfærd.

– Rigtig tit, når vi gerne vil have mennesker f.eks. i et Jobcenter til at gøre noget, så prøver vi at putte ting ind i hovedet på dem. Hvis bare de får viden nok, så tror vi, at så skal de nok gøre det. Med denne her metode arbejder vi med ambivalens i stedet, hvor vi ser det som en vippe med en ja- og en nej-side, hvor vi med metoden får folk til at bevæge sig over på ja-siden, forklarer Malene.

Når hun fortæller om Den Motiverende Samtale, er det tydeligt, at det er en metode, hun brænder for, og når hun deler ud af de erfaringer, hun selv har med at bruge metoden, lyder det næsten for godt til at være sandt.

– Borgere, som er afhængige af alkohol, kommer tre uger efter, vi har snakket, og siger; jeg ved ikke hvad der er sket, men jeg er stoppet med at drikke. Der sker bare et eller andet, når vi får afklaret vores ambivalens; så kan man gå ud og gøre det, som er bedst for en selv, forklarer Malene.

Ud af comfortzonen

Malene har erfaring med Den Motiverende Samtale fra Faxe Jobcenter, hvor hun har arbejdet med at implementere metoden. I den forbindelse tog hun en grund- og diplomuddannelse i den særlige samtaleteknik. Her opdagede hun, at hun havde flair for at bruge metoden, og når man taler med Malene, forstår man godt hvorfor; hun virker både lyttende, imødekommende og empatisk. Senere blev hun headhuntet af en konsulent, som underviser i Den Motiverende Samtale.

– Der var jeg i et år, og så tænkte jeg; det her vil jeg gerne gøre selv, fordi det er en metode, jeg virkelig brænder for, og jeg vil selv bestemme, hvordan jeg arbejder med den. Jeg kunne jo samtidig se, at det kunne køre rundt hos ham, forklarer Malene.

De første måneder som selvstændig var ikke uden udfordringer, og der gik lidt over et halvt år, før Malene begyndte at kunne leve af sin virksomhed.

– Det er virkelig fedt at være iværksætter. Jeg har grædt meget i starten, og det har været sindssygt hårdt, men det har været det hele værd, fortæller Malene glad.

Beslutningen om at blive selvstændig har mange gange ført Malene uden for hendes comfortzone f.eks. i forhold til økonomi, bogføring, salg og markedsføring, men hun har taget en opgave af gangen og gået på forskellige kurser for at lære det mest nødvendige.

– Det jeg kan sige nu, hvor jeg er godt i gang, er at min comfortzone er blevet meget større, så det er ikke fordi, man hele tiden er der, hvor det er ubehageligt – det kommer til at føles okay, fortæller Malene.

Glad kl. 5 mandag morgen

For at få kunder har hun fået lavet en hjemmeside og en Facebookside, hvor hun bl.a. deler ud af sin viden om Den Motiverende Samtale i videoer og blogindlæg, men det, der har givet flest nye kunder, er at hun tilbyder et gratis oplæg, hvor folk kan stifte bekendtskab med metoden.

– Der var en dag, hvor jeg skulle til Fredericia og holde gratis oplæg, og jeg sad i bilen kl. 5 mandag morgen og var så glad. Hvis jeg havde været ansat, og min chef havde bedt mig om at køre til Fredericia kl. 5 mandag morgen, er jeg ikke sikker på, at jeg havde været lige så glad. Så det her med, at jeg kun skal stå til ansvar for mig selv, betyder noget for mig, fortæller Malene.

Hun har efterhånden kunder i hele landet primært inden for det offentlige, og kundepotentialet er stort, fordi Den Motiverende Samtale ifølge Malene er en metode, som kan bruges af alle, der arbejder med mennesker. Hun underviser bl.a. også på en diplomuddannelse for ledere.

– Der er ambivalens alle steder, og derfor er målgruppen helt vildt bred, men dem jeg gerne vil arbejde med er dem som er indstillet på, at det er en proces at få lært det her, fortæller Malene.

malene-motkon-underviser

De svære samtaler

For at lære metoden fra sig, tilbyder Malene bl.a. en grunduddannelse i Den Motiverende Samtale, hvor hun typisk kommer ud på arbejdspladsen og underviser. I november starter hun desuden en etårig uddannelse op på Konference & Hotel Klinten. Uddannelsen består af to dages undervisning hver anden måned, som giver mulighed for, at deltagerne kan bruge metoden i praksis og få feedback af Malene undervejs.

– Et af formålene med at blive selvstændig var, at jeg ikke synes, at det var tilfredsstillende ikke at følge kunderne hele vejen i processen. Den etårige uddannelse har jeg lavet for at sikre mig, at deltagerne lærer det og kan gå ud og bruge metoden bagefter, forklarer Malene.

Det ligger hende meget på sinde at lære metoden ordentligt fra sig. Da hun tidligere i sin karriere arbejdede med nogle af de borgere i Ishøj, som har det allersværest, oplevede hun, hvor opslidende samtalerne kunne være for både borgerne og fagpersonerne.

– Det er derfor, jeg brænder for denne her metode, fordi det kan blive så meget nemmere for de professionelle. De behøver ikke at bruge så meget energi på alt det negative, de møder. Jeg vil virkelig gerne have, at der er så mange som muligt, der lærer metoden, så vi kan undgå denne her udbrændthed ved at tale på en anden måde, fortæller Malene passioneret.

Den 26. oktober kan du blive klogere på Den Motiverende Samtale i Køge, når Malene holder foredraget ”Fra Resultat til Menneske”

Det er bare det, jeg skal!

I dag ved Malene, at hun har nok kunder til at hun kan leve af sin virksomhed frem til december. Om der bliver ved med at være nok arbejde, også efter december, prøver hun at lade være med at bekymre sig om. For selvom hun var usikker, inden hun sprang ud som selvstændig, er hun nu helt afklaret:

– Nu hvor jeg har prøvet at være selvstændig, er det ikke en mulighed for mig ikke være selvstændig – det er bare det her, jeg skal!

Du kan læse mere om Motikon på www.motikon.dk og følge virksomheden på https://www.facebook.com/motikon/

Erhvervsrådet og kommunen i fælles opfordring: Tjek dine ejendomsoplysninger inden SKAT ringer

Torsdag d. 28. september var over 100 erhvervsdrivende samlet i Hårlevhallens cafeteria, hvor Stevns Kommune og Stevns Erhvervsråd havde inviteret til fælles informationsmøde om SKATS kommende nyregistrering af alle erhvervs- og landbrugsejendomme.

Fra februar 2018 gennemfører SKAT en nyregistrering af alle bygninger til erhverv og landbrug i BBR, som bl.a. kræver en geokodning af de enkelte bygninger og en mere detaljeret registrering i BBR. I et forsøg på at imødekomme de mange rettelser, som nyregistreringen forventelig vil medføre, havde Stevns Kommune taget kontakt til Stevns Erhvervsråd for i fællesskab at gøre opmærksom på de kommende udfordringer.

Over 100 erhvervsdrivende var torsdag aften mødt frem til et fælles informationsmøde i Hårlevhallens Cafeteria for at blive klogere på, hvilke konsekvenser nyregistreringerne får for deres virksomheder, og hvordan de skal forholde sig. Til informationsmødet kunne de erhvervsdrivende bl.a. møde Chefkonsulent Lars Misser fra SKAT, der gennemgik baggrunden og formålet med projektet, og hvordan det kommer til at forløbe for virksomheds- og bygningsejere.

– Erfaringer fra andre kommuner viser, at ca. halvdelene af alle virksomheder vil blive kontaktet, fordi der mangler oplysninger i BBR, eller der er uklarhed omkring de registrerede data, forklarede Lars Misser.

Undgå flaskehalse

For at undgå flaskehalse i sagsbehandlingen, når den store pukkel af sager rammer Stevns Kommune, opfordrede Birgitte J.T.K Nielsen, som er Centerchef i Teknik & Miljø, de erhvervsdrivende til at være på forkant og tjekke deres BBR oplysninger f.eks., om man har bygninger, som ikke er registreret. Hvis det er tilfældet, er man velkommen til at tage kontakt til kommunens byggesagsteam,, som også kan hjælpe med en eventuel lovliggørelse af bygningen, og i Stevns Kommune er byggesagsbehandling gratis.

– Det sidste, vi har lyst til, er lange sagsbehandlingstider, så virksomheder, som allerede er, eller skal i gang med et byggeprojekt, bliver bremset i deres udvikling. Så gør erhvervslivet og kommunen en tjeneste og gennemgå dine oplysninger, inden SKAT begynder at ringe ud, lød opfordringen fra erhvervschef Thomas Christensen fra Stevns Erhvervsråd.

Efter indlæg fra SKAT og Kommunen kunne de erhvervsdrivende tage sig en snak med kommunens byggesagsbehandlere, og det var der mange, som benyttede sig af. En af deltagerne var Freddie Larsen fra Rødvig Au2shop, som roste kommunen og erhvervsrådet for at være på forkant med SKAT’s kommende kampagne.

– Det er et fint informationsmøde at arbejde videre ud fra, lød det fra Freddie Larsen.

Materiale og vejledninger fra mødet kan downloades på www.stevnserhvervsraad.dk/nyregistrering-bbr

 

 

 

Lad en ansat i fleksjob løse nogle af de mindre opgaver

I Stevns Kommune har vi ca. 60 ledige fleksjobbere med forskelligt branchekendskab, og med mange blandede kompetencer. Fælles er de alle søger et job på nedsat tid, og har visse skånehensyn der skal tages hensyn til, da de ikke længere kan arbejde fuldtid fx pga. mange års slid, mén efter ulykke eller sygdom.

Få løst de mindre eller særlige opgaver

Hvis du har mindre opgaver, som du ikke får løst eller tit selv ender med at løse uanset, om det er manuelt arbejde, administrative opgaver, kontorarbejde eller servicefunktioner, er der god grund til at overveje en fleksjobber. En fleksjobber arbejder sjældent på fuld tid og kan ansættes ned til et par timer om ugen. Mangler du en til 3, 8, 12 eller 15 timer om ugen, kan en medarbejder i fleksjob være en mulighed.

På Stevns er fleksjobordningen slet ikke ukendt, og lige nu har 119 lokale, private og offentlige virksomheder en eller flere fleksjobbere ansat. Jobbene er meget forskellige og indeholder funktioner som fx morgenåbning i bagerbutik, medicinudbringning, administrativ hjælp på kontoret, køkkenhjælp, lettere rengøring eller opdækning/afrydning ved møder og frokoststuer. Så et fleksjob kan være perfekt, hvis der er behov for en ekstra hånd i nogle særlige timer på dagen eller til nogle begrænsede opgaver.

Fleksjobordningen – kort fortalt:

  • En fleksjobber ansættes på samme vilkår som alle andre medarbejdere. Du skal altså ikke bruge mere tid på administration, end du skal for dine øvrige medarbejdere
  • I ansættelsen tages der udgangspunkt i det antal timer og de opgaver som din virksomhed har behov for at få løst
  • Som arbejdsgiver betaler du for det arbejde, du får udført; dvs. den effektive arbejdstid. Kommunen supplerer lønnen med et fleksløntilskud, der udbetales direkte til fleksjobberen
  • Ansættelsen kan både laves som en fast aftale, tidsbegrænset eller med varierende i timetal
  • Arbejdsgiver får refusion fra første sygedag, hvis arbejdsgiver udbetaler løn under fravær

I uge 41 vil Jobcenter Stevns udsende et lille profilkatalog til nogle udvalgte af Stevns Erhvervsråds medlemsvirksomheder. Profilkataloget indeholder nogle korte cv’er, som kan inspirerer virksomhederne til at se muligheder i at den næste ansatte kan være en fleksjobber.

Kontakt en virksomhedskonsulent

Du er meget velkommen til at kontakte en af jobcenterets virksomhedskonsulenter, hvis du vil høre mere om fleksjobordningen, vil se profilkataloget eller kunne tænke dig et konkret cv på en ledig, der kan matches med et job i din virksomhed

Ove Nielsen Lars Ø. Ravn David K. Jespersen
23 30 10 19 30 46 59 38 20 22 09 28
ovenie@stevns.dk larsravn@stevns.dk davidjes@stevns.dk

Månedens virksomhed – Caspar Hall

Strå skal være mainstream og en reel valgmulighed, når du bygger nyt. Det er drømmen for den passionerede og innovative tækkemand Caspar Hall, som har skabt en hel unik bygning i Valløby med tækkede facader.

Så snart du kommer rundt om de sidste buske i tækkemanden Caspar Halls indkørsel i Valløby er det tydeligt; her bor en, der er glad for strå. Stråklædte tage og facader i forskellige stilarter står rundt om på grunden – selv legehuset er dækket af strå. Det er ikke så underligt; Caspar Hall er udlært tømrer med speciale i stråtag – tækkemand.

Mest iøjefaldende er carporten ved hovedbygningen, hvor Caspar har vendt tingene på hovedet og beklædt væggene med strå, mens det flade tag er omkranset af blanke messingplader. Med hænderne placeret dybt i det gamle håndværk og hovedet vendt mod fornyelse, har Caspar skabt en bygning uden sidestykke i Danmark. Den er moderne og minimalistisk – ikke en byggestil, man normalt forbinder med strå, men det vil Caspar lave om på.

– Jeg vil gøre strå mainstream. Du kan stort set alt med strå, og der er ikke noget, der taler imod det i forhold til miljø, varmetab eller generelt slid, fortæller Caspar.

Drømmen er, at folk, der får opført et nyt hus, overvejer at bruge strå på linje med andre byggematerialer.

Der har ellers været en tendens til at gå fra stråtag til anden tagbeklædning, men som Caspar ser det, er den udvikling nu ved at vende bl.a. fordi begrænsningerne og omkostningerne ved stråtag er blevet meget mindre. Samtidig rammer strå lige ned i en grøn og bæredygtig trend/fremtid, og der er da også flere boligmagasiner, som allerede er interesserede i de nye tagdækkede facader.

– Strå er ikke dyrere end andre tagtyper. Det er en myte. De nye metoder, vi har inden for brandsikring, gør det samtidig billigt i forsikring. Jeg samarbejder med et forsikringsselskab hvor det er muligt at spare op til 50% i forsikringspræmie.  Strå har også en isolerende effekt. Ca. 25 cm. tykt stråtag, svarer til omkring 150 mm. isolering, og når du bruger strå som lodret facadebeklædning, holder det længere, bl.a. fordi vandet hurtigere løber af. Der er en rigtig stor sandsynlighed for, at det her ihvertfald holder i de næste 90 år, forklarer Caspar, mens han klapper på den stråtækte facade.

Er man interesseret i at opleve den unikke bygning i Valløby og blive inspireret til at bruge strå på en ny måde, opfordrer Caspar til, at man kontakter ham, så han kan vise, hvilke muligheder der er.

Caport med tækkede facader
Caport med tækkede facader

Skyder med skarpt

Caspar har efterhånden haft strå mellem hænderne i en del år. Han startede karrieren med at være i lære hos en lokal snedker- og tækkevirksomhed i Havnelev på Stevns, og i 2004 var han blandt de allerførste, der fik svendebrev som tækkemand.

Han har altid foretrukket at arbejde som selvstændig fremfor at være lønmodtager. Efter endt uddannelse startede han derfor sin egen virksomhed i samarbejde med en partner. Ulykkeligvis gik firmaet ned, og som 23-årig stod Caspar med en stor gæld, som han brugte resten af tyverne på at betale af på. Erfaringerne har gjort ham stærkere, og i 2006 sprang han igen ud som selvstændig; denne gang har han opbygget en solid og veletableret virksomhed.

– Jeg har fundet ud af, hvad jeg er rigtig godt til, og hvad jeg er mindre god til. Det har gjort, at jeg har kunnet skyde med skarpt på de ting, jeg var god til, og det har medført, at jeg har tjent nogle flere penge, fortæller Caspar.

Caspar er denne gang ene mand i virksomheden, men han har gennem årene fået opbygget et solidt samarbejde med kollegaer i branchen, som han kan gå sammen med om større opgaver.

– Det gode ved det er, at ham der hjælper mig, har lige så meget ansvar for, at tingene bliver gjort ordentligt, som mig selv, forklarer Caspar, som dog ikke udelukker, at han med tiden vil ansætte medarbejdere, hvis de tagdækkede facader bliver en succes.

Følelserne med på arbejde

Caspar er ikke bare dygtig til at tække, han er også tømrer. Derfor kan han både tilbyde sine kunder at lægge deres stråtag og renovere førstesalen indvendigt, hvis det er det, de ønsker. Han er samtidig uddannet energivejleder, så han kan rådgive om de mest energibesparende løsninger.

Husene, som Caspar har været med til at tække, er fordelt over hele Sjælland, men de fleste af hans kunder kommer fra Stevns og omegn. Det er især private boliger, men også ejendomme på godser, som skal have lavet en reparation eller lagt et helt nyt stråtag. Når husejerne overlader deres strå til Caspar Halls kyndige hænder, er mange så tilfredse med resultatet, at de gerne anbefaler ham i deres omgangskreds. Han bruger både sin hjemmeside og Facebook til at markedsføre sin virksomhed, men langt de fleste kunder kommer via personlige anbefalinger. Selv fremhæver Caspar sin ærlighed som en af sine spidskompetencer:

– Ærlighed og rene linjer fra start til færdiggørelse; vigtigst af alt laver jeg en forventningsafstemning og en byggekontrakt på opgaven. På den måde opstår der ingen uenighed undervejs eller senere hen i entreprisen, siger Caspar.

Caspar er samtidig en dygtig og passioneret håndværker, og han lægger ikke skjul på, at følelserne er med i alt, hvad han laver; de driver ham på en gang fremad, men kan også være tyngende.

-Jeg har meget mig selv med i mit produkt og har til tider haft svært ved at skille forretning og følelser ad. Det har været hårdt, men det har også gjort mig stærkere. Der har været tidspunkter, hvor jeg har været tæt på at give op og smide håndklædet i ringen. Men jeg er kommet igennem det, først og fremmest med min families uvurderlige hjælp og opbakning, fortæller Caspar ærligt.

Med nogle hårde, men lærerige år bag sig og sine innovative stråfacader i ryggen ser Caspar lyst på fremtiden for sin virksomhed.

– Alle de ting, jeg har oplevet tidligere, har gjort mig klogere, og nu har jeg en indstilling, hvor det kan blive til hvad som helst – jeg er i hvert fald åben for det hele, slutter Caspar forventningsfuldt.

Læs mere om virksomheden Caspar Hall på http://www.casparhall.dk/ og følg med i de spændende byggeprojekter på https://www.facebook.com/www.casparhall.dk/.  

Månedens Iværksætter – Stevnsdesigneren

Christine Hansen har lagt en kometkarriere i Københavns hæsblæsende reklame- og webbranche bag sig for at slå sig ned i Magleby og starte virksomheden Stevnsdesigneren. Her specialiserer hun sig i at hjælpe lokale virksomheder med design og markedsføring.

For et halvt år siden startede Christine Hansen design- og reklamevirksomheden, Stevnsdesigneren, som hjælper virksomheder med marketing, web og design. Selvom hun nu er iværksætter, har hun allerede mere end 20 års erfaringer fra reklame- og webbranchen. Hun er efter eget udsagn ”født med farveblyanter i hånden”, og allerede i folkeskolen tjente hun sine lommepenge ved at lave reklamer for lokale virksomheder.

– Jeg er oprindeligt fra reklameverdenen, men lige så snart internettet kom frem, sprang jeg på det i stedet, så jeg var en af de første i Danmark, der lavede hjemmesider, og folk der fulgte efter, ringede gerne til mig for at finde ud af, hvordan man gjorde, fortæller Christine.

I internettets spæde start, hvor der ikke fandtes deciderede hjemmesideuddannelser, var Christines kompetencer eftertragtede. Hun gjorde hurtigt karriere i København, hvor hun først arbejdede som freelancer for nogle af Københavns store reklame- og webbureauer. Siden blev hun fastansat, og på få år gik hun fra menig medarbejder til at blive grafisk afdelingschef og Creative Director. Christine opnåede bl.a. at blive kåret til ”Årets Chef” for hendes ledelsstil, hvor medarbejderne havde fuld frihed til at arbejde når og hvor som helst, de ønskede, så længe opgaverne blev løst til tiden.

– I min optik havde jeg et dream team af virkelig begavede designere i min afdeling, fortæller Christine, som havde store opgaver for bl.a. Semco, Kinnarps, HTH, Lyngby Storcenter og mange andre store og mellemstore virksomheder.

– Jeg hoppede meget opad, men der var jeg jo også ung og skulle prøve det hele på en gang, så det gik bare stærkt, fortæller Christine.

Lynkarrieren var ikke uden omkostninger, og en arbejdsuge på 80 timer, var ikke unormal.

– Jeg var en robot til sidst. I den sidste virksomhed jeg var, havde jeg simpelthen tjent så mange penge, at jeg tog orlov fra erhvervslivet i nogle år. Jeg havde jo ikke tid til at bruge dem, så jeg tog et par år fri fra erhvervslivet og fik tid til at finde mig selv og rejse lidt, fortæller Christine.

Jeg har aftjent min ”værnepligt”

Efter et par års orlov og en afstikker på kokkeskole flyttede Christine fra det pulserende liv i hovedstaden til mere landlige omgivelser i Magleby på Stevns.

– Du må gerne skrive ”udkants-Magleby”, griner Christine: Vi er herude, hvor der ikke er fibernet, men det er meget charmerede. Inde i København skal alting jo gå så stærkt. Hun fortsætter:

– Jeg savner ikke København. Jeg har aftjent min ”værnepligt” i byen.

I marts dette år sprang Christine så ud som selvstændig med firmaet Stevnsdesigneren. Hun driver virksomheden fra sit rummelige hjemmekontor og har ikke planer om at udvide til et stort firma med mange ansatte – der har hun været.

– Som iværksætter handler det i første omgang om at få hjulene til at dreje rundt og opnå en rimelig indtjening. Jeg synes selv, at jeg er godt på vej, men lægger også de nødvendige timer her i opstartsfasen, fortæller Christine.

S for Stevnsdesigneren

I Christines logo, som hun selvfølgelig selv har designet, slynger Klinten sig i et elegant S – S for Stevnsdesigneren. Det er et helt bevidst valg, for Christine går efter lokale virksomheder, som har brug for hjælp til deres hjemmeside, et nyt logo, rådgivning om sociale medier eller noget helt fjerde. Selvom hendes virksomhed endnu er ung, har hun allerede hjulpet flere erhvervsdrivende på Stevns til bedre design og markedsføring.

– Jeg vil tro, at jeg får 80% af mine kunder gennem Facebook, og den anden store del er gennem netværket i Stevns Erhvervsråd, fortæller Christine, som meldte sig ind i Stevns Erhvervsråd, kort efter hun kom til Stevns.

Christine har tilpasset hele sit forretningskoncept til Stevns og omegn, og hun har tænkt meget over at sætte en pris, som er til at betale for de mindre erhvervsdrivende, som der er mange af, i området.

– Prisen er jeg meget bevidst om, og jeg er ikke ude efter at tjene mange penge, jeg vil hellere hjælpe folk, ellers ville jeg have en anden pris, eller ansatte og udvide forretningen, forklarer Christine.

Kan ikke lade være

Når man taler med Christine, er det tydeligt, at markedsføring ikke bare er hendes arbejde, men hendes interesse. Hun holder sig orienteret gennem tekniske artikler og nyheder fra nettet, deltager i fora for web- og grafik-nørder, deltagere i kurser og bruger mange timer på research og udvikling. Ser hun en hjemmeside, som hun med få justeringer kan gøre bedre, kontakter hun ofte virksomheden bag.

– Jeg kan bare ikke lade være.

Det kan f.eks. være, hvis hjemmesiden har billeder, der er så tunge, at siden er alt for lang tid om at åbne, eller hvis siden er svær at finde via Google.

– Du kan ikke bare lave en hjemmeside og så tro, at den er færdig. Du skal også lave søgemaskineoptimering, det er simpelthen dødvigtigt, for hvorfor bruge mange penge og tid på at lave en hjemmeside som ingen kan finde? Spørger Christine retorisk.

Derfor hjælper hun også mange erhvervsdrivende med søgemaskineoptimering, komprimering af billeder eller i det hele taget med at komme online. Med hendes kreativitet, omfattende tekniske viden og grafiske evner, får kunderne både en hjemmeside som er flot at se på, søgbar og læsevenlig – både på computer og mobil.

Mit bedste råd: Kontakt Stevns Erhvervsråd

Det er ikke unormalt at finde Christine bøjet over en tegning midt om natten. Hun har et enormt drive, og det er en af grundende til, at hun godt kan lide sit nye liv som selvstændig.

– Jeg kan godt lide, at det er mig der bestemmer farten. Hvis jeg gerne vil køre 90 timer om ugen, kan jeg gøre det, og hvis jeg gerne vil arbejde på en idé kl. 2 om natten, kan jeg det. Og i sidste ende er det mig, der tjener pengene på det, fortæller Christine.

Hun runder af med et råd til andre, der går med en iværksætter i maven:

– Jeg siger til rigtig mange; prøv at kontakte erhvervsrådet, for de ved en hel masse – både om de tekniske formalia og det helt lavpraktiske; hvordan får jeg nogle flere kunder. Det synes jeg alle iværksættere burde gøre på Stevns, slutter hun.

Du kan læse mere om Stevnsdesigneren på http://stevnsdesigneren.dk/ og følge hendes arbejde og få gode råd om markedsføring på https://www.facebook.com/Stevnsdesigner

Arrangementer

Tue 07

BestyrelsesVærkstedet® – Kick Off

7. November kl. 18:00 - 21:00
Mon 13

Infomøde for iværksættere

Gratis
|
13. November kl. 18:00 - 21:00
Se flere

Nye medlemmer