På grund af spredningen af coronavirus har regeringen og Sundhedsstyrelsen opfordret til, at vi i Danmark lukker alle ikke-essentielle aktiviteter ned. Det kommer efter, antallet af smitteramte er steget hurtigt fra tirsdag til torsdag.

Stevns Erhvervsråds bestyrelse og Stevns Kommune har besluttet at følge opfordringen, og det betyder, at vi enten aflyser eller udskyder vores aktiviteter i den kommende periode.

Til det udtaler formand for Stevns Erhvervsråd:
-Regeringen har bedt alle om at mindske smittespredningen, så vi ikke belaster det danske sygehusvæsen over evne med de typisk 15%, der får mere alvorlige bivirkninger af en influenza. Den ansvarlighed bør vi som erhvervsorganisation vise, udtaler formand for Erhvervs Erhvervsråd Lars Warm.

Erhvervstræf ’20 og Stevns Erhvervsråds generalforsamling er udskudt og vi vender tilbage med en ny dato, når situationen er normaliseret. For nuværende er følgende arrangementer aflyst eler udskudt:

  • Google My Business og Tripadvisor-kurset d. 17 marts (AFLYST)
  • Generalforsamling og Erhvervstræf d. 24 marts (UDSKUDT)
  • Fredagsbar d. 27 marts (AFLYST)

Tinghuset i Store Heddinge, som drives af Stevns Kommune, holder på linje med andre indendørs offentlige kulturinstitutioner, biblioteker, fritidstilbud og lignende aktiviter, lukket i foreløbigt to uger.

Er du ejerleder og har du spørgsmål til, hvordan du forholder dig? De danske myndigheder har samlet en side med information, hvor du kan orientere dig:
www.politi.dk/coronavirus-i-danmark og du kan kontakte den myndighedsfælles hotline på 7020 0233.

Du er også velkommen til at ringe til os i Stevns Erhvervsråd, hvis du har brug for råd og vejledning:

Erhvervschef Thomas Christensen
E-mail: thomas@stevnserhvervsraad.dk
Tlf.: 30 61 99 52

Iværksætter- og virksomhedskonsulent Jesper Yde Knudsen:
E-mail. jesper@stevnserhvervsraad.dk
Tlf.: 21 22 17 65

Seniorerhvervskonsulent med fokus på turisme, Niels Frederik Lund:
E-mail: frederik@stevnserhvervsraad.dk
Tlf.: 23 74 14 25