Stevns Erhvervsråd indbyder løbende til en række arrangementer, der giver ny viden og inspiration og udvider dit netværk. Arrangementerne er åbne for alle – hvad enten du har en etableret virksomhed eller er i opstartsfasen.

Indlæser Arrangementer

« Alle Arrangementer

  • Denne event er passeret.

Erhvervstræf ’19 – Grib Erhvervsmulighederne!

13. March kl. 17:30 - 21:30

| Gratis

Arrangement Navigation

erhvervstraef-19-grib-erhvervsmulighederne-stevns-erhvervsraad-web

Sæt kryds i kalenderen d. 13. Marts, når Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune inviterer til årets vigtigste erhvervsevent: Erhvervstræf ’19. Glæd dig til to spændende indlæg, som på hver sin måde inspirerer til at gribe de erhvervsmuligheder, som forandringerne i vores kommune skaber. Vær med til at hylde Stevns’ erhvervsliv, når vi uddeler årets erhvervspriser og bliv klogere på kommunens nye erhvervspolitik.

Stevns er under forandring med flere tilflyttere, flere turister  og som nabo til regionens vækstcenter i Køge. Hvordan griber og udnytter vi bedst de erhvervsmuligheder, forandringerne skaber? Det får vi indsigt i og inspiration til i to spændende oplæg fra Finn Jorsal fra Cold Hawaii og fra den legendariske bjergbestiger og anerkendte foredragsholder Lene Gammelgaard.


Glæd dig til:

– Inspirerende oplæg:
Cold Hawaii V/Finn Jorsal
The Everest Way V/Lene gammelgaard

– Priser:
Årets iværksætter pris
Årets Virksomhed pris
Årets CSR Pris

– Erhvervspolitik 2019-23

– Lækker mad og netværk


Inspirerende oplæg:

Finn Jorsal: Cold Hawaii
Klitmøller er på to årtier gået fra hensygnende fiskerby til et kreativt surfermekka, som er primus motor for turisme, vækst, bosætning og uddannelse i hele området. Hvordan har Klitmøller gjort? Og Hvordan har det lokale erhvervsliv håndteret og udnyttet forandringerne? Finn Jorsal har fulgt udviklingen på tætteste hold og i aftenens indlæg deler han ud af de spændende erfaringer.

Lene Gammelgaard: The Everest Way
I aftenens oplæg bliver vi klogere på, hvordan vi kan programmere vores mentale kapacitet, så vi ikke blokerer for fremtidens muligheder, men griber dem. Lene Gammelgaard blev verdenskendt i 1996, da hun overlevede en dramatisk bestigning af Mount Everest. Som anerkendt foredragsholder udbreder hun de mentale metoder, som hun har udviklet på baggrund af sine erfaringer fra Everest og den nyeste neuro-forskning. Glæd dig til en mental øjenåbner fra en af verdens bedste motivational speakers!

Hvem skal vinde årets erhvervspriser?

Spændingen udløses, når vi sammen med Stevns Kommune uddeler priserne Årets Virksomhed og Årets Iværksætter. I år hylder vi også de virksomheder, som tager et særligt socialt ansvar, når vi for første gang uddeler Årets CSR-pris.

Bliv klogere på erhvervspolitikken

På Erhvervstræffet bliver du samtidig klogere på, hvordan Stevns Kommunes nye erhvervspolitik, fastsætter det kommunale erhvervspolitiske fokus i de kommende fire år.

Tid og sted

Onsdag d. 13. marts kl. 17.30-21.20 (Generalforsamling for medlemmer fra kl. 16.00)
På Restaurant Harmonien, Rødvig Hovedgade 2, 4673 Rødvig

Tilmelding

Tilmelding er gratis og sker via Billetto eller ved at kontakte kommunikationskonsulent Signe Kjærbølling: signe@stevnserhvervsraad.dk – tlf. 40148916.

SENESTE TILMELDINGSFRIST: Tirsdag d. 12. marts kl 10.

OBS: Stevns Erhvervsråd holder Generalforsamling for vores medlemmer før Erhvervstræffet kl. 16:00. Når du tilmelder dig til Erhvervstræffet bedes du oplyse, om du også deltager i generalforsamlingen.  

 

I samarbejde med:

stevns-kommune-logo-lille

 

 

Detaljer

Dato:
13. March
Tidspunkt:
17:30 - 21:30
Pris:
Gratis

Arrangør

Stevns Erhvervsråd
Telefon:
24764001
Hjemmeside:
www.stevnserhvervsraad.dk

Sted

Restaurant Harmonien
Rødvig Hovedgade 2, 4673 Rødvig, + Google Map