Stevns Erhvervsråd indbyder løbende til en række arrangementer, der giver ny viden og inspiration og udvider dit netværk. Arrangementerne er åbne for alle – hvad enten du har en etableret virksomhed eller er i opstartsfasen.

Indlæser Arrangementer

« Alle Arrangementer

Styrk dit lederskab – styrk din forretning!

29. September kl. 15:00 - 18:00

| Gratis
Mature businessman and young woman having a business meeting in the office, they are discussing together

Stevns Erhvervsråd og Business Faxe inviterer dig, som gerne vil lede med større påvirkningskraft, til gratis foredrag af forretningsudvikler Carsten Lindschmidt. Eftermiddagen byder på værdifuld indsigt og konkrete værktøjer, der styrker din ledelse. Glæd dig til gode indlæg, småøvelser og debat – krydret med praktiske eksempler.

Vi påvirker andre hele tiden. Vi forsøger at lokke andre til at tage den ekstra kage, eller vi vil have en god ven til at ændre fokus, eller måske vil vi have et barn til at sætte sig til middagsbordet.

På arbejdspladsen forsøger vi at påvirke andre til at blive hurtigere til en opgave, til at blive bedre over for kunderne eller til at udvikle samarbejdet. Og ledere vil gerne påvirke medarbejdere til at nå de mål, ledelsen har fastlagt.
Nogle gange lykkes vi, og andre gange ikke.

På dette foredrag får du vinkler på, hvor du med fordel kan sætte dit fokus, når du ønsker at lede med større påvirkningskraft. Du får praktiske redskaber, som 4.000 ledere har været igennem – og du hører desuden, hvad nyeste forskning giver af anvisninger, som du kan udvikle dit lederskab med.

Emner

  • Hvorfor er ledelse vigtigt – Effekterne af ledelse, når den er virkelig god
    • Hvad viser forskningen?
    • Hvad viser erfaringerne – hvor mange ledere bliver virkelig dygtige ledere?
  • Hvad kan god ledelse betyde for dig, dine medarbejdere og din forretning?
  • De 3 vigtigste færdigheder, du som leder bør arbejde med
  • De 3 ledelsesmæssige områder i kommunikation
  • Aflæsning af medarbejdere
  • Håndtering af opgaver, mål eller problemer
    • Et redskab, du kan bruge med det samme
  • Fokus på styrker i dit lederskab
    • Hvad er det?
    • Hvad er de vilde effekter ved at arbejde styrkebaseret?

Form
Foredraget gennemføres som en kombination af indlæg, småøvelser, debat – og krydret med eksempler.

Tilmelding 
Du kan tilmelde dig på Billetto eller via mail til signe@stevnserhvervsraad.dk


Underviser er Carsten Lindschmidt
Forretningsudvikler Carsten Lindschmidt har mere end 20 års erfaring som leder. Han har selv været med til at starte seks virksomheder, og hjulpet mere end 500 virksomheder med ledelses- og forretningsudvikling.

 

Han har særlig erfaring med:

  • Salg, markedsføring, kundepsykologi og rådgivningssalg
  • Forandringsledelse, kriseledelse, konflikter, økonomisk styring
  • Adfærdspsykologi, personale ledelse, motivation, personlig indflydelse, mental træning, teamudvikling

 

Detaljer

Dato:
29. September
Tidspunkt:
15:00 - 18:00
Pris:
Gratis
Hjemmeside:
https://billetto.dk/e/dit-lederskab-om-hvorfor-det-er-afgorende-for-udviklingen-af-din-forretning-billetter-413395

Arrangør

Stevns Erhvervsråd
Telefon:
24764001
Hjemmeside:
www.stevnserhvervsraad.dk

Sted

Tinghuset
Algade 8, 4660 Store Heddinge, Danmark + Google Map
Telefon:
2476 4001
Hjemmeside:
http://www.stevnserhvervsraad.dk